Da hunden Figgy fyldte 18 år, begyndte tiden at løbe ud. Det er en usædvanligt høj alder for en hund, så det er ikke underligt, at han begyndte at se dårligt og sommetider tisse indenfor.
Men hans ejere havde ikke forståelse for dette. De tog ham til dyrlægen for at aflive ham. Grunden?
Han var blevet “for dum”.
Dyrlægen, som fik til opgave at aflive Figgy, begyndte med at undersøge ham og konstaterede, at han var blind. Men derudover var han helt rask trods sin høje alder.
Ejerne forklarede, at Figgy var blevet åndssvag, og at det var en af grundene til, at de ikke ville have ham længere. Men personalet på klinikken nægtede at gøre det.
De havde helt enkelt ikke hjerte til at aflive en rask og venlig hun. De besluttede sig for at overtage ham fra ejerne og kontaktede Muttville Senior Dog Rescue, en organisation som tager hånd om gamle hunde, som ejerne ikke længere vil have.
Så Figgy måtte flytte til San Francisco for at begynde sit nye liv – langt fra de tidligere ejere, som han havde elsket i 18 år, men som ikke ville have ham længere.
Heldigvis fandtes der andre mennesker, som var klar til at give Figgy al den kærlighed, de havde.
Sherri Franklin fra Muttville Senior Dog Rescue indså hurtigt, at Figgy ikke ville trives på hundehjemmet. Han havde brug for et roligt sted at være i sin sidste tid. Så hun tog ham med hjem til sin familie.
Figgy stortrives hos sine plejeforældre. Det første han gjorde var at krybe op i sin nye ejers favn og putte sig i armene på hende.
Det varede ikke længe, inden en dyreven hørte tale om Figgy og tilbød at adoptere ham permanent. Eileen har adopteret mange ældre hunde fra Muttville Senior Dog Rescue, og hun faldt straks for Figgy, som flyttede hjem til Eileen.
Figgy gik fra at være uønsket til at blive en families midtpunkt. Desuden har han fået en ny hundeven, Miss Abbie, som også er adopteret fra Muttville.
Jeg håber, at Figgy får en rigtig god sidste tid i livet. Han er gammel, men han er ikke mindre værd på grund af det. Og han fortjener mindst lige så meget kærlighed som en yngre hund!
Del gerne denne artikel, hvis du er enig!