Elefanten Kavaan har levet tre årtier bag lås og slå.
Uden den frihed, som hans elefantvenner i junglen altid har haft.
I stedet har Kavaan levet i samme zoologiske have i Pakistan i hele 35 års tid.
Lige siden sin fødsel har den store elefant stort set været nødt til at tilbringe sine dage i Islamabad Zoo. Han kom til Pakistan som en statsgave fra Sri Lanka, for at markere de gode relationer mellem landene.
Gennem årenes løb har folk protesteret og tænkt, at elefanten, som fra tid til anden havde svigtende helbred, i stedet burde komme til et dyrereservat, hvor han kan tilpasses det normale. Kunstneren Cher har været stærkt engageret i Kavaans sag, og grupper er blevet dannet på Facebook.
I 2012 skete der noget, som fik protesterne til at tage yderligere fart. Siden da har Kavaan nemlig været isoleret i sin ensomhed. Indtil da havde han selskab af sin elefantpartner, som døde i 2012.
– Han har gået rundt og rystet på hovedet, et tydeligt tegn på ensomhed, siger Martin Bauer, talsperson for dyreorganisationen Four Paws, til AP.
Nu – flere år senere – er det endelig besluttet, at elefanten skal på et dyrereservat!
Den 21 maj i år besluttede Islamabads højeste domstol, at “verdens mest ensomme elefant” kan forlade dyreparken og komme til et reservat, hvor han kan få et bedre liv.
Da beslutningen blev truffet af domstolen, skrev Cher på sine sociale medier, at hun græd af lykke.
Kavaan har ikke været sammen med andre elefanter siden 2012
Der vil han blandt andet få mulighed for at omgås andre elefanter i håbet om, at hans sociale liv vil blive bedre.
I zoologisk have har han haft begrænset plads, hvilket betød, at han ikke kunne bevæge sig på en god måde. Dette har igen ført til overvægt hos den charmerende elefant.
Men nu håber dyreorganisationer, at han vil få det bedre, når han har fået tilladelse til at rejse ud af Pakistan.
Ifølge Bauer ender han på et reservat i Cambodia, hvor han har venner at omgås. Dyrevennerne håber, at han kan få et bedre socialliv – og frem for alt et mere værdigt liv.
På Facebooksiden for Kavaans sag kom der i sidste uge opdateringer om hans situation. Der gennemgik den ensomme elefant blandt andet dyrlægeundersøgelser.
Elsker Frank Sinatra
Herunder ser vi dyrlægerne, som undersøgte Kavaan.
Elefanten har nu fået grønt lys til at forlade zoologisk have, men det er lidt uklart, hvornår han tager afsted. Søndag skrev organisationen “Free Kavaan the elephant”
“Som et resultat af Kaavans historie om forsømmelse, drejer han hektisk hovedet fra side til side på grund af angst, dette er et tegn på alvorlig psykisk skade hos elefanter. Men den her uge bemærkede vi, at blandt de få gange, hvor Kavaan ikke svinger med hovedet, er når Dr. Amir, hans læge i forbindelse med flytningen, synger “My Way” af Frank Sinatra for ham. Hver gang Kaavan virker oprørt, bryder Dr. Amir ud i sang, og Kaavan slapper bare af og nyder det”, skriver “Free Kavaan” på Facebook, hvor de også har lagt et klip op, hvor dyrlægen synger for at berolige den store og trætte elefant.
“Kaavan er blevet en stor Sinatra-fan, og er endda kommet ud af sit skur og har ventet på Dr. Amir hver morgen. Dette er en elefant, som tidligere har kastet hele kampsten på besøgende. Lokalbefolkningen, som tidligere har besøgt den zoologiske have, er ofte forbløffede over forandringen de ser hos Kaavan. Det viser bare, at man kommer langt med lidt kærlighed”.
Nu sigter dyrlægen Amir og alle andre efter, så snart det er muligt, at give Kavaan et hjem, som er tilpasset hans forudsætninger efter 35 år i zoologisk have. Et liv fuld af venner – og forhåbentlig også lidt toner fra Frank Sinatra!
Vi krydser alle fingre for, at Kavaan kommer til et godt dyrereservat, som tager sig af ham ud fra hans forudsætninger, og at han får gode kammerater.
Del gerne det her indlæg videre, hvis du synes, at alle dyr fortjener et værdigt liv!