11-årige Jammy havde alvorlige helbredsproblemer og desperat brug for hjælp, da han ankom til Marin Human.
Hunden, der egentlig burde veje cirka 4,5 kilo, var ekstremt overvægtig, og vejede i stedet tættere på 18 kilo.
Men efter den rette behandling er han i dag blevet en meget sundere og raskere lille fyr.
Straks da Jammy ankom til dyreinternatet, reagerede personalet på hans glade og dejlige personlighed, rapporterer The Dodo.
Han charmerede dem alle og viste sig at have en stor personlighed.
Men den 11-årige hunds ejer valgte at aflevere ham til Marin Humane, da ejeren ikke længere kunne tage sig af ham.
Sådan ser han ud i dag
Og selvom han var meget social og charmerende, så havde han store helbredsproblemer.
Han var meget overvægtig og havde et akut behov for at tabe sig, men det mest bekymrende var, at han tissede blod og meget tydeligt havde smerter, skriver Marin Humane på deres Facebook-side.
Den stakkels hund havde 13 sten i blæren og urinrøret.
Hunden blev hasteopereret, og boede herefter hos en plejefamilie. I dag har han med den rette mængde kærlighed, nye kost og hjælp fra personalet formået at tabe sig hele 7,3 kilo, ifølge The Dodo.
Dem, der i fremtiden får æren af at adoptere ham, vil uden tvivl få et rigtig dejligt familiemedlem.
“Jammy er en ekspert i at putte og elsker også at udforske på gåture,” siger Julia Lamont fra Marin Humane til The Dodo.
Hun beskriver ham som “en charmerende, sjov lille fyr.”
“Regelmæssig aktivitet og sund kost vil hjælpe vores lille ven til at tabe sig yderligere i sit nye hjem,« skriver dyreinternatet på sin Facebook-side.
Vi er så glade for, at hunden fik den hjælp, som han så desperat havde brug for! Nu håber vi bare, at han finder en rigtig kærlig familie!