Ingen mad, slag og brandskader er bare nogle af de skader som elefanterne udsættes for. De kan heller ikke sove, da buret er så småt, at de ikke kan ligge ned. Mindst en uge er de indespærret. Ritualet tales for ”phajaan” eller ”elefant knusning”.
Dem som udfører torturen ved præcis, hvad de gør og ved præcis, hvornår elefanten er så nedbrudt, at de kan begynde at bygge den op på en falsk tillid igen. Så får elefanten mad og vand for første gang.
Men her er elefantens sjæl allerede død, et langt liv under frygtelige forhold venter dem.
Formålet er at kunne tjene penge på turisterne med elefanterne eller gennem den ulovlige træindustri.
Men der findes dem som arbejder for, at elefanterne i Thailand skal få det bedre, en af dem er Sangduen Chailert. Da hun var lille så hun en elefant blive plaget så meget, at den skreg. Da hun begyndte at spørge ejeren, om elefanten ikke kunne få lidt hvile, fik hun et svar, som skulle ætse sig fast i hendes hukommelse.
”Nej, han har ikke tid til hvilke, han må hvile, når han er død”.
Sangduen så, hvordan elefanten led og vidste, at hun var nødt til at gøre noget.
Men at redde elefanterne var ikke let, og det var først i 1996, at hun sammen med Green Tours kunne opfylde sin drøm og åbne sin egen elefantpark.
Elephant Nature Park ligger i det nordlige Thailand, og er mere end et sted for mishandlede elefanter. De behøver ikke udføre nogle tricks eller hårdt arbejde. På Elephant Nature Park sætter man elefanternes velbefindende først.
Turistene må gerne komme og andre gennem den smukke park, og entreindtægterne bruges til at finansere parken.
85 procent af elefanterne som kommer til parken har psykiske problemer og nogle er helt apatisk. Jeg kan ikke forestille mig, hvor forfærdeligt de har haft det.
De er traumatiseret af tvangsarbejde, mishandling og mange har givet op. Men Sangduen ved, hvad hun skal gøre for at hele elefanterne.
Hun har fundet en måde at kommunikere med dem og få dem til at hele.
Hun taler med dem, synger og udviser empati, noget de aldrig har oplevet tidligere.
Henrik Evoldsen, en som længe har støttet Elephant Nature Park beskriver Sangduen sådan her:
”Da hun begyndte at tale med elefanterne, ville de ikke have, at hun forlod. De vil være nær hende hele tiden. Når vi besøger parken, kan vi ikke gå sammen med Sangduen, for så kommer alle elefanterne hen til hende på en gang.”
Men det er ikke bare elefanten som elsker Sangduen, hun elsker selvfølgelig også dem. Hun dyrker sine store venner og kunne aldrig leve et liv uden dem.
Filmen som du nu skal se viser ikke bare, hvordan elefanterne plages, men også hvilket liv de har fået efter at Sangduen har reddet dem.
Advarsel for stærke billeder!
Hvilket held at der findes mennesker som Sangduen, jeg kommer i hvert fald aldrig til at ride på en elefant eller lade nogle jeg kender gøre det igen.
Del artiklen med dine venner på Facebook, hvis du også vil stoppe dyreplageriet!