En rørende afsked: De sidste måneder i tævens liv blev de smukkeste

Hvis man har haft hund ved man, at der ikke går lang tid, før ens firbenede ven er blevet som et rigtigt familiemedlem.

24-årige Lindsey Hutslar fra Ohio, USA, elskede virkelig sin siberian husky, Irie.

Den livsglade tæve var bare frem år gammel, da Lindsey fik den forfærdelige nyhed.

Irie havde fået uhelbredelig kræft i næsen, og hun havde ikke mange måneder tilbage at leve.

Efter det første chok havde lagt sig besluttede Lindsey, at de sidste måneder af Iries liv skulle bestå af alt det, Irie elskede.

Derfor lavede hun en liste med alle Iries yndlingsting her i livet, skriver engelske Metro.

Listen bestod ikke blot af kulinariske lækkerier såsom at spise pølser og oksekød, men også andre aktiviteter som at sejle i kajak, camping og en udflugt til en græskarfarm.

Fotografering var også en del af de mange eventyr, og i denne forbindelse skulle hunden have en pedicure.

To af listens højdepunkter, som var tætpakket, var at besøge brandvæsenet og Iries 5 års fødselsdag.

Irie elskede nemlig sirener og havde alle sine venner samlet omkring sig.

Men som tiden gik, og de kunne krydse gøremål af på listen, blev Iries tumor også større.

Snart var den gået fra at være stor som en valnød til en golfbold.

Kræften havde også spredt sig til resten af kroppen, og hun blev svagere og svagere for hver dag.

Til sidst nænnede Lindsey ikke at se sin elskede ven lide mere, og efter konsultation med Iries dyrlæge besluttede hun, at tiden var inde.

Hun tog Irie med til tævens yndlingssted, parken, hvor hun klappede og krammede hende til det sidste.

For ikke at gøre Irie stresset valgte Lindsey at tilkalde dyrlægen til parken, hvor han kunne give hende sprøjten, som fik hende til at sove stille ind.

Så der sov hun stille ind ved siden af sin elskede ejer, bladene og alt andet i parken, der gjorde hende lykkelig.

Selvom det var smertefuldt at tage afsked med Irie, gjorde Lindsey alt for sin bedste ven og følgesvend.

Du må hjertens gerne dele den smukke historie om Irie med dine venner på Facebook, hvis du også mener, det var det smukkeste, Lindsey kunne gøre for sin bedste ven!