Familie får øje på en ensom lille vovse uden for døren – indser hvad hun vil og kaster sig over telefonen

Da en familie fik øje på noget, som bevægede sig lige uden for deres dør, forstod de hurtigt, at de var nødt til at reagere straks. Der befandt sig nemlig en lille hund, som håbede, at en venlig sjæl ville finde hende.

De allerfleste er enige om, at alle hunde fortjener et trygt sted at sove, varme, venlighed og mad.

Men desværre er det langt fra virkeligheden for rigtig mange vovser rundt omkring i verden.

Der findes masser af gadehunde, som nogle gange bliver udsat for rædsler, har brug for dyrlægehjælp, sulter og må kæmpe for at overleve døgnet rundt.

Har ofte svært ved at stole på mennesker

Heldigvis er Danmark ikke et land, hvor dette er almindeligt. Men i mange andre dele af verden, er det ikke specielt usædvanligt.

For Stray Rescue of St. Louis (SRSL) i Missouri, USA, hører det til dagligdagen at modtage opkald om hunde, som har brug for hjælp.

Ofte har de gemt sig i skure, er kravlet under efterladte biler eller har slået sig ned i forladte bygninger.

“Hun bevægede sig ikke”

Det er ikke ualmindeligt, at disse hunde er bange for mennesker og aldrig har mødt nogen, der vil dem det godt.

For et stykke tid siden, modtog de dog et opkald, som ikke var helt normalt.

En familie havde nemlig fået øje på en lille vovse, som i stedet for at gemme sig, havde lagt sig lige foran deres hoveddør. Som om hun ventede på, at nogen ville finde hende.

“Vi modtog et opkald om en lille hund, som var dukket op på nogens trappe,” skrev de på Facebook efter hændelsen ifølge The Dodo. “De troede, at hun måske var skadet, for hun bevægede sig ikke.”

Blev bange da dyrevennerne forsøgte at hjælpe hende

Snart var personale fra internatet på stedet for at forsøge at hjælpe staklen. Men de forstod hurtigt, at hun virkelig ikke ville have, at nogen skulle tage hende væk.

Hunden viste, at hun ikke stolede på mennesker endnu, og begyndte at gø hysterisk, da personalet nærmede sig.

Ildsjælene, som var kommet for at hente hende, var dog fast besluttede på at få tæven med og gjorde alt i deres magt for at berolige hende.

Sitet skriver, at de kastede godbidder til hende for at vise, at de ønskede hende det godt, mens de langsomt gik nærmere.

Fuldstændig forvandlet da hun følte sig tryg

Efter et stykke tid kunne de endelig få hende ind i bilen, og da de var nået frem til dyreinternatet, var hun fuldstændig forvandlet.

Hun fik navnet Babbit, og så snart hun indså, at hun var i sikkerhed, blev hun en både kærlig og kælen vovse.

Personalet forelskede sig i hendes fine personlighed, og da hun følte sig tryg, ville hun straks ligge på skødet og blive klappet.

“Hun begyndte at forstå, at hun var i sikkerhed,” har de skrevet på Facebook, “og faldt i søvn liggende på skødet.”

Har fundet en plejefamilie

Det gik meget hurtigt med at finde en plejefamilie, og i dag har hun det godt.

Faktum er, at familien, hvor hun bor, har haft hund før, som er af samme race og ligner Babbit rigtig meget. Nu tilbringer hun dagene med at lege med sine nye venner.

“Babbit putter med dem på sofaen, og hun elsker familiens lille hund- sin tvilling! Se på disse to, de er perfekte sammen!,” har SRSL skrevet på Facebook. 

Her kan du se, hvordan det hele gik til:

Tak fordi I reddede den her bedårende lille vovse!

Exit mobile version