Da Lauren Hauxwell og datteren Myah var landet i Tyrkiet til deres længe ventede ferie, fik de chokerende nyheder hjemmefra.
Deres blot 6 måneder gamle hund var død, mens den blev passet af en hundepasser, som de havde fået anbefalet og ansat et par dage tidligere.
Men hundepasseren viste sig at have løjet om at have licens – og nu advarer Lauren i håb om, at andre hunde ikke skal lide samme skæbne.
Lauren Hauxwell fra Storbritannien og hendes datter Myah havde booket en ferie til Tyrkiet, men skulle finde nogen til at passe deres 6 måneder gamle hvalp.
Efter flere anbefalinger fra andre kontaktede de en, som de troede var en autoriseret hundepasser – og afleverede deres samojed-hvalp, Boo, hos personen.
– Jeg havde ikke brugt denne hundepasser før, da jeg har stolet på hundepensioner, som jeg har brugt tidligere, og jeg har ved lejlighed også bedt mine venner om at passe min hund, siger Lauren ifølge Mirror og fortsætter:
– Men da ferien blev bestilt i sidste øjeblik af mig mog min datter, var disse muligheder ikke tilgængelige, så jeg ledte efter anbefalinger, og denne blev stærkt anbefalet af folk på nettet.
Med troen om, at hunden var i forsvarlig varetægt, steg de på flyet og landede på hotellet i Tyrkiet.
Hundepasser løj om sin erfaring
Men efter blot et par dage modtog de tragiske nyheder hjemmefra – hvalpen Boo var pludselig død af en mave-tarm-infektion.
I panik bookede Lauren et tidligt fly hjem, men det skulle vise sig at være en lang rejse da flyet måtte nødlande i Østrig, efter at en passager gik i anafylaktisk chok på grund af nøddeallergi.
Lauren og en anden passager var trænet i anafylaksi-førstehjælp og hjalp med at genoplive kvinden, der ikke trak vejret i 4 minutter.
Da de landede i Storbritannien, havde Lauren dog andet i tankerne, da hun var opsat på at finde ud af, hvad der egentlig var sket med hendes hund.
Lauren besøgte dyrlægen, der havde forsøgt at redde Boo og fandt ud af, at hundepasseren havde løjet om hændelsesforløbet – og sin erfaring.
Det viste sig, at det slet ikke var en erfaring hundepasser. Det var brae en person, der lod som om de vidste, hvad de lavede.
Personen havde sendt en sms om, at Boo var begyndt at få det dårligt, og at de havde kørt hvalpen til dyrlægen. Men da Lauren kom hjem, fandt hun ud af, at det hele havde været løgn, og at Boo allerede var død, da hun blev kørt til dyrlægen.
Lauren Haxwell advarer andre
Nu vil Lauren advare andre, der overvejer at ansætte en professionel til at passe deres hund.
Datteren Myah havde fået hvalpen Boo som gave, fordi hun havde været så modig og gennemgået flere operationer i sit øje.
– Hundepasseren angrer intet eller tager noget ansvar. Det var Myahs hund, den var til hende efter at have kæmpet sig igennem det traume, hun har været igennem med at få sit bioniske øje, rejst så meget og komme videre fra det, men nu er hendes hund væk, fortalte Lauren.
Nu er hunden blevet kremeret og begravet, og familien føler dyb sorg over det, der skete i ferien.
Puha, hvor forfærdeligt!
Hvil i fred, stakkels Boo.