Familien finder “instruktioner” fra de tidligere husejere – pludselig ser de at katten prøver at fortælle dem noget

Alle de gange, jeg har prøvet at flytte i mit liv, har jeg tænkt over, hvordan de, der boede der før mig, havde det. Nogle gange kan man se ting for sig, som man tror har fundet sted, og nogle gange er der sågar levende spor efter det – som i Miranda og hendes families tilfælde. Lyder det uhyggeligt? Rolig nu, det er bare rigtig sødt.

Da Miranda og hendes familie flyttede til et nyt hus, blev de overraskede og næsten lidt urolige, da de opdagede, at de tidligere ejere af huset havde efterladt et håndskrevet brev til dem.

Brevet blev indledt harmløst med “Velkommen til vores elskede hjem” og fortsatte så med en bøn om en tjeneste. Da Miranda og familien læste videre, forsvandt uroen hurtigt. Det handlede nemlig bare om en harmløs “ekstra beboer”.

“Der er en ting, vi vil bede jer om.”

“Der er en ting, vi vil bede jer om. I behøver ikke gøre det, men vi ville virkelig sætte pris på, hvis I gør det. Der bor en orange kat i baghaven. Han er vild, men blev født i vores baghave for tolv år siden. Han har skadet sin pote og lader ingen komme tæt på. Vi fodrer ham to gange dagligt, og det har vi gjort i årevis.”

Linjerne fortsatte med en bøn om at fortsætte med at fodre katten, som familien havde knyttet sig meget til.

Opdagede at nogen kiggede på dem

Ganske snart efter, at Miranda havde læst brevet, opdagede hun, at nogen så på hende og hendes familie. I baghaven sad der en kat og kiggede ind. Den tænkte sikkert på, hvor den anden familie var blevet af, og at den var sulten.

Heldigvis var både Miranda og hendes familie også dyrevenner, og de havde allerede selv katte. De begyndte at sætte mad og vand ud til den lille, pelsede logerende i haven, og der gik ikke lang tid, før den begyndte at gøre dem selskab på terrassen.

“Han plejede at gemme sig, hver gang vi kom hen til terrassedøren, men nu kan vi sidde udenfor sammen med ham. Nu kan han komme op på terrassen og spise, selvom døren står på vid gab”, siger Miranda i et interview med The Dodo.

View this post on Instagram

A post shared by @wottrns

Sikke en utroligt sød vildkat. Heldigt at der findes dyrevenner, som gider at hjælpe en herreløs lille mis. Del gerne for at hylde dyrevenner.

 

Læs mere om...