Foto: Zoologisk Have København

For første gang i over 20 år: Isbjørn føder to unger i Zoo

Lørdag var en glædelig dag for København Zoo. Her fødte hun-isbjørnen Lynn to unger. Men ikke alt er lutter lykke. Den ene unge er allerede død.

Der var stor jubel i København Zoo, da isbjørnen Lynn lørdag nedkom med to unger. Men selvom Lynn fødte to unger, så er der kun en tilbage, da der hurtigt stod klart, at den ene unge ikke ville overleve. Nu er der et meget klart fokus for personalet.

– Det er en rigtig stor begivenhed for os. Et stort og dedikeret team af dyrepassere og zoologer har arbejdet hårdt på at nå her til, så det er med stor, stor glæde at vi har fulgt fødslen. Men det er stadig meget tidligt i forløbet, og de første to-tre uger er særdeles kritiske, som vi også allerede har set med den ene af ungerne, udtaler videnskabelig direktør Bengt Holst på Zoos egen hjemmeside.

Det er første gang siden 1996, at der har været isbjørneunger i Zoo.

– Vores vigtigste opgave lige nu, er at sikre bjørnene absolut ro, da selv den mindste forstyrrelse, kan få hunnen til at reagere voldsomt. Og det vil vi for alt i verden undgå,” siger Bengt Holst.

Man kan som gæst ikke se den lille ny endnu, da hunnen tilbringer de første to måneder af ungens liv i hulen. Det forventes derfor, at ungen kan ses fra februar eller marts 2019.

Du kan se fødslen og den første diegivning her: 

Hvor er det fantastisk at se! Del gerne med andre dyrevenner, så de også kan se den fantastiske nyhed!