En flok løver formodes at have taget den ultimative hævn over en krybskytte.
En mand har mistet livet, efter han er blevet angrebet af en flok løver i Kruger National Park i Sydafrika. Han blev fundet i en privat park udenfor Phalaborwa.
Manden blev hørt skrige om hjælp, men før hjælpen nåede at ankomme, var han død. Ifølge Daily Mail nåede løverne at spise det meste af krybskytten, inden de blev gennet væk. Hans hoved var ikke rørt.
I starten mente man, at manden arbejdede i parken, men da man fandt et ulovlig ladt jagtriffel i nærheden af liget samt det fact at manden ikke havde nogle dokumenter på sig, formodes han at være en krybskytte. Desuden var han ude om aftenen – her kommer krybskytterne ofte frem, så de kan skjule deres ulovlige gerninger.
Identifikationen af manden er i fuld sving, og en talsmand fra politiet har sagt, at sagen er blevet nemmere, da det var hovedet som var efterladt.
Hvorfor løverne angreb manden vides ikke, men hvis han var en jæger, kan de have følt sig truet af ham
Ejeren af reservaret vil ifølge Daily Mail ikke udtale sig til medierne, da politiet stadig er i gang med efterforskningen.
Løver dræber op til 250 mennesker om året i Afrika.
Foto: Pixabay – Løven på billedet har intet med hændelsen at gøre.