Hunde husker. Det er den hjemløse hund Winnie et bevis på.
En kvinde var ude og gå på sin grund, da hun pludseligt så den lille hund sætte sig ned på græsset. Winnie nægtede at flytte sig. Og da kvinden pludseligt hørte ejeren råbe hundens navn, indså hun grunden.
Det var i oktober sidste år, at Kate Howard sad på sin grund for at samle tankerne. Hun havde lige været til begravelse af en nær ven og behøvede tid for sig selv.
Så kom en hund pludseligt og satte sig på græsset foran hende.
“Alle hunde er perfekte, men den her var særligt charmerende”, skriver hun på Twitter.
Hunden sad fuldstændigt stille og nægtede at flytte sig. Det var næsten som om det lille væsen genkendte Kate. Til sidst råbte hundens ejer, at den skulle følge med hjem.
Da Kate Howard hørte hundens navn, Winnie, forstod hun sandheden.
“Så vidste jeg det straks”, skriver Kate Howard.
Et år tidligere havde Kate set en annonce fra et dyrehjem, hvor de søgte efter nogen som kunne tage hånd om en hjemløs hvalp et par dage. Kate blev helt forelsket, da hun så billedet af det lille væsen, og fordi hun alligevel havde fri nogle dage, svarede hun på annoncen.
“Hun var en glad lille hvalp, som jeg døbte Winnie. Jeg græd i tre dage, da hun skulle adopteres. Jeg bekymrede mig for, om hun havde fundet et godt hjem”, skriver Kate Howard.
Kate spurgte hundens ejer, om hun selv havde givet hunden navnet Winnie eller om hunden allerede havde det.
“Hun sagde ja. Hun havde ikke valgt at ændre hendes navn for at undgå at forvirre hende. Jeg spurgte, hvornår hun adopterede hende – hun svarede i november sidste år”, skriver Kate og fortsætter:
“Så hoppede jeg praktisk talt over hegnet og udbrød: Jeg har passet den her hund”.
Winnie som sad på Kates grund var altså den samme hund, som hun en gang havde været plejemor for.
Det viste sig, at Winnies nye ejer havde mistet sin tidligere hund. Da hun så, at Winnie kunne adopteres, tøvede hun ikke et sekund.
Og nu sad Winnie udenfor sin tidligere plejemors hus. Men det mærkelige stoppede ikke der. Kate var flyttet ind i sit nye hjem vare nogle måneder før og det viste sig, at hun nu boede i samme kvarter som Winnie.
“Det var så utroligt trøstende at se min første plejehund dukke op på min grund. Hendes pels var lige så blød, hendes øre lige bøjet og hendes hale viftede stadig.
Sådan ser Winnie ud i dag
For Kate var det næsten som et tegn. Kates ven, som blev begravet samme dag, havde nemlig været en stor hundelsker.
Winnie havde tydeligvis ikke glemt sin plejemor og al den kærlighed hun fik af hende, og Kate havde på ingen måde glemt Winnie. Det bedste af alt er, at de nu fortsat kan mødes!
Det her viser virkelig, hvor vigtigt det er at give hunde kærlighed og et trygt hjem. Giv dem lidt, så giver de dig tusindfold tilbage, og de glemmer ikke, hvad du har gjort for dem.
Del hvis du synes den her historie var inspirerende!
