Godt nyt: Skotland forbyder vilde dyr i cirkus

Skotland er de første i Storbritannien til at forbyde vilde dyr i omrejsende cirkusser, skriver avisen The Guardian.

Det er en stor sejr for dyrene og vil forhåbentlig inspirere flere lande til at gøre det samme!

Vilde dyr hører ikke hjemme i et cirkus. Det er ikke naturligt for dem at lave kunster eller stå på en scenen – og ingen vilde dyr får det godt af at rejse rundt med et cirkus.

Forleden dag tog endnu et land et skridt i den rigtige retning. Skotland forbyder nemlig nu omrejsende cirkusser at bruge vilde dyr i deres forestillinger.

Vigtig handling

Forslaget blev fremlagt af parlamentsmedlemmet Roseanna Cunningham.

“Det her er en vigtig handling, som ikke bare hindrer omrejsende cirkusser i at fremvise vilde dyr i Skotland, det demonstrerer også for resten af verden, at vi er et af mange lande, som ikke længere vil tolerere, at vilde dyr behandles på den måde”, siger Roseanna Cunningham i en udtalelse.

Håber at det vil inspirere flere

Dyrevelfærdsorganisationer i Storbritannien håber nu, at det skotske forbud vil inspirere England til at gøre det samme. Der blev et forslag om at forbyde vilde dyr i cirkus allerede fremlagt i 2013, men trods bred støtte fra både politikere og offentligheden er lovforslaget endnu ikke blevet realiseret.

Visse dyr er allerede forbudt at bruge i cirkusser i Danmark, men der har i flere år været snak om et forbud – det er dog blevet afvist af blandt andet Venstre, skrev Fyens Stiftstidende i 2015.

Støt ALDRIG cirkusser, som bruger vilde dyr.

Del gerne denne artikel videre, hvis du også synes, at vilde dyr i cirkusser burde forbydes i Danmark – og resten af verden.