Der er to ting her i livet, Sarper Duma fra Istanbul elsker mere end noget andet – musik og katte.
Derfor plejer Pianisten Sarper at kigge ekstra godt efter, når han går rundt i sin hjembys gader, hvor han leder efter forladte og forsømte katte.
Gennem årene har Sarper hjulpet mange forladte dyr og givet dem et hjem fyldt med kærlighed – og musik!
For tiden har Sarper 9 katte i sin lejlighed.
Alle kattene har Sarper fundet på gaden, hvor de enten var forladt eller alvorligt sårede.
Sarper sørger selv for, at de får behandling og et sikkert sted at bo.
En af kattene har en særlig plads i Sarpers hjerte. Katten vandrede blindt rundt i Istanbuls gader, da Sarper fandt ham.
Han indså selvfølgelig, at katten ville have store problemer med at overleve, og derfor valgte Sarper at adoptere katten.
Den blinde kat, Veysel, elsker at sidde med sin ejer i vinduet og lytte til fuglesangen udenfor.
Når Sarper komponerer og spiller musik, plejer hans firbenede rumboer at samles omkring klaveret.
Kattene lytter opmærksomt, så længe han spiller musik.
“Jeg spiller klaver næsten hver aften, så samles alle kattene altid omkring mig, de elsker at sove ved klaveret”, siger Sarper ifølge 9gag.com.
Kattene er Sarpers største fans, hvilket måske ikke er så overraskende!
Det virker hvert fald til, at de har det meget hyggeligt.
Sarper bød først velkommen til sin niende kat for nylig, men det kan blive endnu flere i fremtiden.
Nu er de mange gadekatte hans liv – og hans bedste venner.
Han behandler sine nuttede venner som konger og dronninger, fortæller han.
“De er meget kærlige og jeg føler en indre ro, når jeg tilbringer tid med mine katte”, siger Sarper.
Her kan du se en video, hvor Sarper og de mange katte nyder lidt musik:
Fortjener Sarper ikke alle de likes og delninger, vi kan finde? Her kan man da tale om at være en ægte dyreven!