Henrik skulle stå på ski – udførte heltedåd og reddede elgkalv som var gået gennem isen

Hvad der skulle have været en solrig skitur på Henrik Kvists fridag søndag i svenske Väterbotten udviklede sig i stedet til flere timers kamp for at redde en elg, som var gået gennem isen.

– Det var hårdt, det var det, Men det føles godt, at det lykkedes for os, fortæller Henrik Kvist til Newsner.

Henrik Kvist og hans samlever var søndag formiddag taget ud for at køre på ski, da han fik et opkald om, at nogen havde set en elg gå gennem isen tæt på det sted, hvor Henrik og hans samlever befandt sig.

Foto: Privat

Henrik ændrede retning og kørte straks mod det sted, hvor kalven skulle være. Samtidigt ringede han til områdets jagtleder Leif Trygg, som skyndte sig derhen sammen med sin datter.

Elgkalven var nedkølet og udmattet

Snart fik de øje på elgkalven, som lå helt stille, da den ikke havde noget energi tilbage.

– Hun var træt og nedkølet og havde ikke kræfter tilbage til at forsøge, siger Henrik Kvist.

De kontaktede politiet, men fordi de var langt ude i naturen vidste de, at tiden var knap for den nedkølede kalv. De tænkte, at de måske kunne tage en båd og forsøge at drive elgen ind til land, der hvor isen var gået i stykker.

– Vi forsøgte at få den til at følge os i båden, men vi kunne mærke, at den var for træt til at gøre det. Så vi trak den op, fortæller Henrik.

Foto: Privat

Måtte holde hende indtil hun selv kunne rejse sig

Da det lykkedes dem at få elgkalven ind på land, begyndte de at varme hende. Hun var alt for kold til selv at kunne stå op.

– Solen gik ned bag skyerne, så vi tændte to bål og forsøgte at få gang i hendes blodcirkulation. Det tog en time, inden hun viste de første tegn på, at hun kunne komme op.

Henrik, Leif og de andre forsøgte at hjælpe kalven med at komme op og stå ved at holde fast i hende, indtil hun kunne stabiliseres. Efter mange forsøg kunne hun til sidst stå på egne ben.

“Man kan give og tage i skoven”

Da Henrik og de andre kunne se, at elgen kunne gå ordentligt selv, lod de hende vandre videre ind i skoven.

– Det var hårdt. Ikke svært, men hårdt. Det var dog naturligt at gøre. Det føles godt, at det lykkedes. Man kan give og tage i skoven, siger Henrik til Newsner.

Ikke alle havde kæmpet sådan for en elgkalv. Del gerne for at hylde dyrevenner som Henrik og de andre, som var med under redningsindsatsen.