En hund blev fundet alene og forladt på en ejendom. Så valgte dyreheltene straks at træde ind i handlingen.
Da Sandy Williams, direktør for dyreorganisationen Tunica Humane Society, blev ringet op om en forladt hund, anede hun ikke, hvad hun ville møde, eller hvis skæbne hun skulle forholde sig til.
Som så mange gange før var det en hund, der vandrede alene i gaderne.
Men grunden til hans hjemløshed var ikke en hvilken som helst grund, hans familie var lige flyttet ud af byen og overlod den stakkels hund til at klare sig selv.
Heldigvis bemærkede en mand i området den ødelagte hund, der strejfede rundt i bygningen på udkig efter mad.
– Han var stoppet for at give ham mad et par gange, men var meget, meget bekymret for ham, fortalte Williams til The Dodo .
“Pas på hunden”
Sandy gik straks hen til ejendommen, hvor manden havde set hunden, og lagde derefter mærke til skiltet “Pas på hunden”.
Hun var derfor forsigtig, da hun nærmede sig bygningen, og så hurtigt den stakkels hund gemme sig under verandaen.
– Da jeg ankom, kom Wilbur langsomt ud under verandaen, sagde Williams.
– Jeg var chokeret over at se hans tilstand. Hvert ribben på hans krop var synligt. Hans ansigt var bogstaveligt talt sunket ind fra at have været uden mad og vand i så lang tid. Det, jeg husker mest, var hans grædefærdige ansigt. Man kunne se så meget smerte og forvirring i hans triste øjne. Det så ud, som om han græd.
Wilbur anede ikke, om han ville turde stole på mennesker. Han var bange, forvirret og sulten.
Han blev siddende et stykke tid, men da Sandy tilbød ham den mad, hun havde medbragt, kunne han ikke lade være.
Sandy gav ham snor på og tog ham i bilen til en dyrlæge, hvor han blev undersøgt og plejet.
Udsultet og traumatiseret
Dyrlægen tjekkede Wilbur, og alle, der mødte ham den dag, var knuste over ham.
Han var udsultet, traumatiseret og havde hjerteorm. Men alle, der mødte ham, var fast besluttede, de ville hjælpe ham til et bedre liv.
– På dyrlægens kontor så jeg et glimt af håb i Wilburs øjne, sagde Williams.
– Selvom han var bange for alle, svarede han med en lille logrende hale. Det største øjeblik i verden for en frelser. Det øjeblik, hvor de indser, at du bare er der for at hjælpe.
Williams og hendes team i Tunica Humane Society skrev om Wilburs situation, og folk fra hele verden blev rørt af den yndige hund med tårer i øjnene.
Tusindvis af mennesker tog kontakt og tilbød at tage sig af ham, og til sidst endte han med en fantastisk familie, som adopterede ham og gav ham den kærlighed og omsorg, han havde brug for.
– Han kom hen til alle så hurtigt, da han indså, at han ikke ville blive mishandlet længere, sagde Williams.
– Wilbur er blevet adopteret af en vidunderlig, kærlig familie. De har fire andre store hunde, og Wilbur gik lige ind i deres hjem, som om han altid havde været der. [Han har] stjålet hvert hjerte i hjemmet og alle, der møder ham.
Så oprørende, men håbefuldt på samme tid.
Del gerne dette opslag, hvis du også synes, at alle kæledyr fortjener en chance!