At hunde er smarte dyr er ingen nyhed. Men få forstår hundenes følsomme sider – og deres medfølelse for deres hundevenner. I nogle tilfælde ser vi bevis på denne vidunderlige medfølelse, og her har vi fundet noget som beviser lige præcis det.
Det var under en særdeles kold vinterdag, at en mand var ude med sine hunde og gå en tur. Sneen var faldet om natten, og vi ved alle, at det kræver lange ben at komme frem i puddersne, som går til knæene.
Mange hunde synes, det er meget sjovt med sne, og er vilde med at springe rundt og kaste sig i det hvide guld. Den her mands hunde er ingen undtagelse, og trods de begrænsninger som hundenes korte ben indebærer i denne sammenhæng, så stopper det dem ikke fra at nyde sneen.
Ivrigt efter at udforske sneen, sprang mandens ene hund, Knuckles, mod en container for at undersøge, hvad der fandtes der. Pludselig kunne hunden ikke se andet end sne rundt omkring sig, og han forstod hurtigt, at han var fanget. Forgæves forsøgte han at rive sig løs, men trods tapre forsøg kom han ingen vegne.
Da fik mandens anden hund, Kakawha, så øje på sin kammerat, som sad fast i den dybe sne. Med en høj snevæg foran sig kunne han kun skimte Knuckles hoved, men han forstod, at noget var helt galt.
Kanawha, som er en schæfer, er en større hund end sin bedste ven Knuckles – og har dermed lettere ved at komme frem i dyb sne. Men den viden bestemmer schæferen sig for at hjælpe sin ven og springer over den høje væg af sne.
Hårdt kæmpende kommer Kanawha gennem den dybe sne frem til Knuckles. Vel fremme tramper han rundt for at gøre det nemmere for sin ven at vende tilbage til den ryddede vej.
Med sporet som Kanawha trampede kunne Knuckles rive sig løs, og betydeligt lettere komme tilbage til den ryddede vej. Da han mest behøvede hjælp var hans bedste ven der – og kom straks til undsætning. Er det ikke rigtig fint?
