Jenine-Lacette DShazer var ude at handle, da hun så en ældre hjemløs mand sidde udenfor i kulden, mens han holdt en hundehvalp i sine arme.
Det var tydeligt, at han forsøgte at varme hvalpen med sin krop, og han så meget ydmyg ud, tænkte Jenine-Lacette. Det var lige før jul, og hun ville gerne gøre noget for at hjælpe ham.
Hun tog, hvad hun nu havde i bilen, toiletpapir, kattemad og et tæppe, og gik hen til manden for at tilbyde ham sine gaver.
Manden var meget høflig og blev meget glad for gaverne og frem for alt alt at blive behandlet som en ligeværdig.
De to begyndte at tale, og den hjemløse mand, Herbert, begyndte at fortælle om sit liv.
Han var blevet hjemløs efter en hjerteoperation, som havde medført komplikationer, og Herbert endte i koma. Inden han blev syg, var Herbert en dygtig guitarist og ejede sit eget værksted.
Til sidst var Herbert nødsaget til at få foretaget en trakeostomi, hvor et rør blev anbragt i halsen på ham, så han kunne trække vejret. Men dette resulterede dog i, at Herbert næsten ikke kan tale.
Det er ikke let at være hjemløs og næsten ikke være i stand til at tale. Han skriver beskeder ned på et stykke papir, men bliver ofte bare ignoreret af forbipasserende.
Herbert reddede hvalpen Baby tre måneder tidligere fra hendes tidligere ejer, da han så, at hun blev slået med en lommelygte.
Ejeren nægtede at overlade hvalpen frivilligt, men Herbert nægtede at efterlade hvalpen hos manden, der slog hende.
De to venner har været uadskillige lige siden.
Herbert, der allerede har haft det hårdt, fik for nylig at vide, at han kun har 6 uger tilbage at leve i, da hans kræft har spredt sig. Hans sidste ønske er, at nogen kan tage sig af Baby, når han ikke længere selv kan.
Derfor tog Jenine-Lacette hjem og påbegyndte en indsamling, hvor hun bad om hjælp til at indsamle penge, så Herbert og Baby kunne få et varmt og sikkert sted at bo i løbet af deres sidste uger sammen. Derudover bad hun også om hjælp til at finde en ny familie til Baby.
Pengene strømmede ind, og snart fandt man også en kærlig familie til Baby. En familie med børn, andre dyr og en stor have, hvor Baby kan løbe frit rundt.
Det er inspirerende at læse om Jenine-Lacettes uselviskhed og engagement.
Hvor er det hjertevarmende, at hun var i stand til at opfylde Herberts sidste ønske. Du må hjertens gerne dele historien med dine venner på Facebook, hvis du også mener, at det var smukt gjort!