Det er hjerteskærende at tænke på, at folk kan finde på at efterlade deres hund, men det er den hårde sandhed, som vi lever i. Så mange kæledyr bliver hjerteløst efterladt uden en ekstra tanke.
Men disse dyr fortjener kærlighed, omsorg og en ekstra chance. Det her er historien om en hund, der blev efterladt midt i regnvejret, men som nu har fundet et nyt dejligt hjem.
Den 9. januar delte Humane Society of North Texas en historie om en hund, der var blevet efterladt i et metalbur udenfor deres bygning.
Video viser, hvordan hundens tidligere ejer tager hunden ud af sin bil og efterlader hende i øsende regn og kører væk.
– Endnu en dag, endnu en efterladt hund, skrev the Humane Society. Selvom det var sørgeligt at se, så skrev de, at hunden var i sikkerhed nu: “bange, men med godt helbred”.
– Denne hund fortjener ikke at blive smidt væk som affald, skrev de og fortsatte:
– Det er øjeblikke som disse der minder os om, at det er vores mission at redde, huse, passe på og kæmpe for alle dyr i nød i det nordlige Texas.
De var opsat på at give den søde hund en ny start, og de sagde, at hunden ville blive gjort klar til adoption, så snart den var blevet godkendt af en dyrlæge.
Nu lyder den gode besked, at hunden har fundet sin nye ejer!
Ifølge WFAA er den efterladte hund, som nu lyder navnet Mindy, blevet adopteret af en ny ejer. Hun er endelig i gode hænder, og der er ingen tvivl om, at hun nu får den kærlighed, som hun ellers var nægtet.
Det er hjerteskærende, at folk kan finde på at efterlade deres hunde på den måde, men vi er så glade for, at Mindy har fået et nyt hjem! Nyd dit liv, Mindy!