Nogle mennesker opfører sig så afstumpede over for dyr, at jeg bliver både trist og vred.
Jeg kommer aldrig til at acceptere eller forstå, hvordan et menneske kan behandle en hund som affald – og slet ikke en drægtig hundemor.
Men det var præcis, hvad der skete i den russiske by Voronezj, da en gruppe bygningsarbejdere valgte at begrave en hund levende under et igangværende reparationsarbejde.
Heldigvis var der en ægte dyreven, som nægtede at se på, mens hundemoderen langsomt gik mod en sikker død.
I efteråret begyndte nogle naboer i den russiske by Voronezj at høre mærkelige lyde under trappen op til bygningens indgang.
Det var primært en mand, Vadim, som reagerede på lydene, når han gik til og fra sit hjem. Nogle gange hørte han nogen klynke, nogle gange var det en lidt højere lyd.
Han besluttede sig for at søge hjælp, og tog derfor kontakt til en medarbejder på kommunen.
Ingen på kommunen var dog interesserede i at undersøge sagen yderligere, selvom Vadim og hans kæreste Aleksandra havde en fornemmelse af, at der befandt sig noget levende under trappen/fortovet.
Baseret på lyden var det med al sandsynligvis en hund, som på en eller anden måde var kommet ned under jorden.
Et par uger før parret hørte lyden for første gang havde en flok bygningsarbejdere påbegyndt reparationsarbejde på gaden, skriver RT.
En del af fortovet var kollapset under arbejdet, og arbejderne var tvunget til at fylde hullet op. På en eller anden måde havde hunden, som senere fik navnet Belka, formået at kravle ind under murbrokkerne.
Bygningsarbejdere burde selvfølgelig havde set, at hunden var nede i hullet, da de lukkede det, men ingen reagerede.
“Jeg tror ikke, at de ikke lagde mærke til hunden. Det er ikke et hamster. Bygningsarbejdere gad muligvis ikke at bruge tid på at forsøge at få hunden op. Vores andre naboer var også ligeglade. De vidste udemærket, at det stakkels dyr var fanget dernede, men ingen gad at få beskidte hænder. Alle var ligeglade”, fortæller Aleksandra.
Hendes kæreste Vadim besluttede sig dog for at begynde at grave fortovet op igen, så han kunne redde Belka.
Vadim formåede at få hunden op, uden myndinghedernes hjælp. Den drægtige hundemor var i live, selvom hun havde tilbragt flere dage under jorden – uden hverken vand eller mad. Men hendes små hvalpe overlevede desværre ikke.
Belka blev efterfølgende overdraget til en lokal hunderedningsorganisation, som hjalp hende med at komme sig. Man påbegyndte også en indsamling for at hjælpe Belka, hvor flere hundrede støttede op og donerede penge.
En uge efter redningen blev Belka genforenet med sin skytsengel, Vadim.
Det var et lykkeligt gensyn, som du selv kan se!
Hvis Vadim ikke havde handlet så uselvisk, ville Belka med al sandsynlighed have endt sine dage under et fortov. Men heldigvis findes der stadig mennesker, der er villige til at flytte bjerge for at redde dyreliv!
Du må hjertens gerne dele artiklen, hvis du mener, at Vadim fortjener at blive hyldet for sin indsats!
