Nogle gange ser man noget, som får ens hjerte til at smelte.
Historien om hunden Muriel fra Indien er et af sådanne tilfælde. Redningsfolkene fra dyreværnsorganisationen ‘Animal Aid Unlimited’ blev tilkaldt, da man havde fundet en hund, som lå med et stort blødende hul i hovedet, ude af stand til at bevæge sig.
Det var tydeligt, at hunden havde store smerter, og hun var meget desorienteret. Da redningsfolkene forsøgte at undersøge såret i Muriels hovede, så det meget dystert ud for den søde hund.
Muriel så så hjælpeløs og uskyldig ud, at alle ville have haft ondt af hende, og redningsfolkene frygtede, at de ikke kunne redde hende.
Men historien begynder først, da redningsfolkene kom hjem til deres hovedkvarter. Og hvad der skete to måneder senere, gør mig meget varm om hjertet.
ADVARSEL: Nogle af billederne nedenfor kan være meget grafiske.
Da redningsfolkene fandt en hund, som lå alvorligt såret i skovbunden ude af stand til at bevæge sig og med alvorlige smerter, var fremtidsudsigterne for den stakkels hund ikke gode.
De svøbte hende ind i nogle tæpper, og tog hende med tilbage til deres hovedkvarter.
Hunden, Muriel, var så svag, at hun måtte bæres ind på deres hovedkvarteret, og det var tydeligt, at redningsfolkene var meget chokerede over hundens pinefulde tilstand.
Muriel var ikke i stand til selv at stå op, og måtte derfor holdes oprejst, mens dyrlægerne undersøgte hende – og udsigterne var meget dystre. Hendes desorientering – såvel som det åbenbare store sår i hovedet – antydede, at hun havde fået en alvorlig hjerneskade.
Den store flænge i hovedet så meget alvorlig ud – den var vidt åbent, og Muriel var i en tilstand af chok og havde store smerter.
Dyrlægerne forbandt hendes hoved for at forhindre, at det store sår skulle blive inficeret.
Hun havde brug for hvile, pleje og behandling. Redningsfolkene gav hende mad og vand – men selv om hun var villig efter at tage imod maden og vandet, var hun så svag, at hun skulle hjælpes.
Alle redningsfolkene samarbejdede for at tage sig af Muriel, og hendes store åbne sår blev renset ofte og bandagerne blev skiftet.
Efter 15 dage virkede det til, at hun var blevet stærkere, men Muriel var stadig desorienteret og kunne ikke gå normalt – Animal Aid Unlitimed var stadig i tvivl, om hun ville overleve sine alvorlige skader.
Men så, to måneder efter, chokerede Muriel alle.
Hun var blevet helt rask, og begyndte at nyde al den omsorg, kærlighed og opmærksomhed, som hendes redningsmænd var mere end glade for at give hende.
Hun kom til stedet som en hund, der var døden nær, men Muriel blev forvandlet til en glad og energisk hund.
Og redningsfolkene fra Animal Aid Unlimited, samt Muriel, var overlykkelige for denne forvandling.
Nedenfor kan du se hele den utrolige forvandling:
Man bliver så varm i hjertet, når man ser hvad disse mennesker gør for Indiens udsatte hunde! Du må hjertens gerne dele dette med dine venner, så de også kan se, hvad disse fantastiske mennesker gør for udsatte hunde hver dag!
