Dixie og hendes mand Edward mødte lille Danny for første gang, da han var en lille dreng. Danny har udviklingsvanskeligheder, men lægerne er ikke i stand til at afgøre præcis hvilke. Han har svært ved at færdiggøre hele sætninger, lære at bruge toilettet, og hans motorik fungerer heller ikke, som den skal. Men det var Dixie og Edward ligeglade med.
Da Dixie mødte lille Danny for første gang, smilede Danny til hende, og derfor valgte hun at adoptere ham.
Men hun kunne desværre ikke give ham alt, han ønskede: nemlig en hund.
Men i denne historie havde skæbnen en lille finger med i spillet.
Dixie og Edwards nabo, Dennie, træner nemlig redningshunde, og i forbindelse med sit arbejde havde hun trænet hunden Saki. Tanken havde hele tiden været, at Saki skulle optrænes til redningshund, og efter endt optræning skulle hun sendes videre til kunden og aldrig vende tilbage til Dennie igen.
Saki var en lydig hund, men en dag begyndte Saki at opføre sig mærkeligt. Hun forsøgte næsten dagligt at flygte fra baggården. Og en dag lykkedes det hende.
Saki løb over gaden, sprang i armene på Danny, og han smilede for første gang i flere år.
I det øjeblik blev Dannys liv forandret. Saki flygtede dagligt for at mødes med Danny, og de to nyfundne bedste venner var uadskillelige.
Saki hjalp Danny med hans sprogvanskeligheder og den allerførste sætning, han nogensinde sagde, var:
“Jeg er Sakis far.”
Pludselig kunne Danny kommunikere i hele sætninger, lærte at gå på toilettet og han kunne også kaste en bold. Hans motoriske færdigheder udvikledes drastisk, og han var i stand til at røre og bevæge sig som en dreng på hans alder.
Men en dag var Sakis træning slut, og hun skulle sendes væk for at arbejde for en redningsorganisation.
Dixie, Dannys mor, bønfaldt Dennie og bad hende om at spørge kunden, om det var muligt at hunden Saki kunne bo hos Danny.
Svaret blev desværre nej. Men Dennie så, hvor god hunden Saki var for lille Danny, så hun bad kunden om at komme og møde duoen for at se, hvor meget hunden betød for drengen.
Organisationen kom på besøg og kunne med deres egne øje se, hvor meget Saki hjalp Danny, og hvor stor en betydning hunden havde på drengens liv.
Derfor besluttede organisationen at lade Saki blive hos Danny.
I filmen nedenfor kan du se hele historien, og det er virkelig svært at holde tårerne tilbage, når man ser den lykke og kærlighed, der lyser ud af både hunden Saki og lille Danny.
Dyr forstår så meget mere, end vi tror, hvilket denne historie er et tydeligt bevis på. Tak Saki for din evne til at få Danny til at føle sig tryg!
Du må hjertens gerne dele historien med dine venner på Facebook, hvis den også berørte dit hjerte, og du mener, at flere ville have interesse i at læse den.
