Vi har vel alle kastet os ud i at forsøge sig med en lille hvid løgn, som efterfølgende er blevet større, end hvad man havde forventet. Pludseligt står man der og tænker over, hvorfor man valgte at lyve til at begynde med. Det var nok lige netop dette, hovedpersonen i denne lille vits tænkte.
Martin kom hjem efter en lang dag på arbejdet og blev mødt af sin hund, en labrador, som havde naboens kanin i munden.
Kaninen, som naboens børn elskede højere end noget andet, var stendød og Martin gik i panik.
Martin var overbevist om, at naboen ville forlange, at hunden skulle aflives, hvis han fandt ud af, hvad der var sket. Hurtigt som et lyn tog han en beslutning.
Han tog kaninen ud af munden på hunden. Den var meget beskidt, så han valgte at tage den med ind, hvor han vaskede den i håndvasken og tørrede den med en hårtørrer, så pelsen igen blev blød og smuk.
Herefter sneg han sig ind i naboens garage og lagde kaninen i dens bur og sneg sig lydløst ud igen, hvorefter han skyndte sig at løbe væk i håb om, at naboen ville tro, at kaninen var død af naturlige årsager.
Et par dage senere mødte han naboen, der sagde:
– Har du hørt, at vores kanin er død?
Martin forsøgte at se overrasket ud og sagde:
– Nej, det var jeg ikke klar over. Hvordan gik det til?
Naboen rystede på hovedet og svarede:
– Det hele er lidt mærkeligt. Vi fandt ham død i buret en morgen og begravede ham i haven senere samme dag. Men da jeg gik ud i garagen dagen efter, opdagede jeg – og det er dette, der er så mærkeligt – at nogen havde gravet kaninen op, givet ham et bad og lagt ham tilbage i buret igen. Den, der gør sådan noget, må virkelig være syg i hovedet!
Tøv ikke et sekund med at dele denne lille vits, hvis den fik dig til at grine!
