Hunden Odin sad kædet fast hele sit liv – ser ud helt anderledes ud efter dyreheltenes indsats

Det er utroligt sørgeligt at se, hvor mange dyreejere og opdrættere, som mishandler og forsømmer deres dyr.

De allerfleste dyreejere er selvfølgelig gode mennesker, som elsker deres kæledyr – men de typer, som mishandler, må vi hele tiden være opmærksomme på, for at vise, hvor pokkers forkert det er.

Og vi må heller ikke glemme alle de frivillige derude, som vier deres liv til at give udsatte dyr en bedre fremtid.

Historien om hunden Odin er sådan en historie, som indeholder alt og lidt til…

Odin, en Alaskan malamute, blev reddet i oktober 2018 fra et par opdrættere, som helt havde forsømt ham og flere andre dyr.

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

Den stakkels hund havde været kædet fast og ignoreret. Han var i rædselsvækkende stand, da han blev hentet af redningspersonale fra Southern Pines Animal Shelter og Southern Cross Animal Rescue of Mississippi.

Alle indså straks, at de måtte tage Odin til en dyrlæge, hans liv var i fare. Næste skridt var at finde et kærligt hjem til Odin, så snart, han havde fået lægehjælp og var kommet sig lidt.

Snart blev Sydney Schelkopf udpeget som Odins plejemor. Da hun så gam første gang, kunne hun dårligt tro sine egne øjne. Han lignede dårligt nok en hund, endnu mindre den pelsede polarhund fra Alaska, som han burde være.

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

”Odin var som taget ud af et mareridt”, fortæller Sydney Schelkopf til The Dodo.

“Han var udmagret, havde ingen pels, var dækket af sår og havde ødelagte tænder. Han var utroligt svag og havde en skarp lugt, som kom fra hans forfærdelige hudinfektioner. Alt var i princippet galt med den her stakkels fyr!”

Odin anede ikke, hvordan han skulle opføre sig, da han kom til sit nye, trygge hjem.

Han var vant til at blive behandlet med pisk og kæder.

Til at begynde med, virkede han utroligt forvirret, Odin havde aldrig haft så meget frihed som nu. Han rørte slet ikke det nye legetøj, som han havde fået.

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

Det var tydeligt, at Odin aldrig havde fået lov til at være hund – en indsigt, som knuste hans plejemors hjerte.

“Jeg ved ikke, om Odin nogensinde havde været inde i et hus før,” fortæller Schelkopf og fortsætter:

“Han snusede rundt i hele huset og kiggede tilbage på mig som: “Hvad er pointen”.

Men snart begyndte Odin at indse, at der ikke var nogen straf eller en belønning. Sydney Schelkopf var gået med til at tage sig af ham og elske ham, selvom det bare var for en kort periode…

Sydney troede bare, hun skulle have Odin midlertidigt. Men det stod snart klart, at Odin havde fundet sit tryggeste sted i verden. Og han ville aldrig forlade Sydneys kærlige hjem og arme.

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

Den anden nat Odin sov hos Sydney, kravlede han op i sengen og kastede sin benede krop mod hende. Han kiggede op på sin redder med sine smukke øjne og pustede ud, da han indså, at han var tryg.

Odin havde endelig fået ro.

For Odin handlede de kommende uger meget om at få sit helbred på plads. Han var et vrag, da han først kom til sit nye hjem, men med meget omsorg og kærlighed begyndte Odin langsomt at forvandles…

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

…og snart så han ud som en helt anden hund. Snart var han den pelsede og friske Alaskan Malamute – som han altid burde have været.

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

Men rejsen er ikke helt slut endnu.

Odin har stadig nogle helbredsproblemer at overkomme, men i dag får han al den støtte, han behøver fra sin nye familie.

Det bliver der brug for, for vejen til et sundt hundeliv er lidt kringlet for Odin.

“Lige nu gennemgår han en behandling for hjerteorm, som har været ganske hård,” fortæller Sydney Schelkopf.

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

”Vi har både vores gode dage og vores dårlige dage. Når hjerteormsbehandlingen er slut, vil vi forsøge at rette nogle af tænderne. Desværre er mange af dem i meget dårlig tilstand, men vi vil gøre alt vi kan, for at gøre dem så gode vi kan!”

Ikke desto mindre er Odins situation meget bedre i dag end for 1 år siden. Odin elsker at hygge med sin ejer i sengen. Han leger med sine nye søskende, giver sin mening til kende om absolut alt, er langsomt men sikkert begyndt at nyde bare at være en hund.

”Odin er sådan en rolig og kærlig fyr”, siger Sydney.

Og er det ikke svært at tro andet, når man ser denne vidunderlige hund?

Facebook / Odin The Rescue Malamute Funds

Så vidunderligt, at Odin kunne komme væk fra sit helvede og komme til et varmt og trygt hjem – som alle hunde fortjener!

Tryk på synes godt om eller del, hvis du også blev glad af at se Odin i dag!