
Det var en grum skæbne, der var overgået hunden Sally, for den var fanget i en beskidt og ildelugtende pels, der var misligholdt og måtte derfor have hjælp.
Det var en alt andet end trimmet og glad hund, der blev indleveret til Fyns Internat for nyligt, for hunden Sally havde en pels, der lugtede af urin og som var filtret.
Det var faktisk svært at kende forskel på, hvad der var for og bag på hunden, og nogle bekymrede naboer havde derfor slået alarm og ringet til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral.
Hunden var ganske enkelt fanget i sin egen pels, og den kunne hverken klø sig eller holde sig ren, og filterkagerne i pelsen voldte den smerter.
Hunden var trist
Det var derfor et chokerende syn, der mødte souschef på Fyns Internat Charlotte Brix Lundgreen, da hun så hunden første gang, da den hverken kunne bevæge sig eller kigge ud af øjnene.
– Jeg kunne slet ikke kende forskel på, hvad der var for og bag på Sally, fordi pelsen var så misligholdt. Hun gik med hovedet nedad, kunne næsten ikke kigge op og var tynget af pelsens vægt. Det var et trist syn, siger Charlotte Brix Lundgreen til Dyrenes Beskyttelse.
Den hvide malteserhund havde nærmest en gråbrun farve på grund af den store pels, og ørene lugtede surt, fordi de dyppede i vandskålen, når hunden drak vand.
Se opslaget herunder eller klik her.
Pelspleje er vigtigt
Derfor måtte Sally lægges i fuld narkose, så den kunne blive klippet ned uden smerter, men heldigvis viste det sig, at den treårige hund havde det godt bortset fra den grimme pels.
– Sådan en pels giver smerter og risiko for skæl og svamp. I værste tilfælde kan pelsen lukke til, så afføringen ikke kan komme ud. Det skete heldigvis ikke med Sally, men hendes sag viser alligevel, hvorfor det er vigtigt for dyrenes ve og vel, at man passer og plejer pelsen, siger Charlotte Brix Lundgreen.
Efter klipningen viste Sally sig at være en meget glad og opsøgende lille malteser, der nu kan bevæge sig frit igen, og personalet har siden indleveringen trænet og socialiseret hunden.
Det vil sige, at den har været ude at køre bil, har gået ture inde i byen og mødt andre hunde for at teste dens reaktion, og heldigvis gik der også kun et par dage, før hunden fandt en ny familie, der nu har adopteret hende.
Hvor er det bare godt, at Sally fik den hjælp, hun havde brug for – vi håber, at hunden får et godt liv hos sin nye familie!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!