Den her historie gik lige ind i mit hjerte.
Det er en sand fortælling om en kvinde, som kom meget alvorligt til skade, da hun faldt ned i en bjergkløft i Utah, USA. Heldigvis havde hun sin bedste ven med sig, hunden Taz.
Hun vovede ikke at tro, at hunden kunne hjælpe hende – men Taz var klog nok til at vide præcis, hvad han skulle gøre.
Danelle Ballengee var ude og løbe i et bjergområde i delstaten Utah i USA med sin 3-årige hund Taz. Det var ganske koldt udenfor og en perfekt dag at være ude og træne.
Farligt område at løbe i
Området hvor hun løb er meget smuk med dybe dale og bjergkløfter. Floder har formet landskabet og bjergkløfterne kan nogle gange være flere hundrede meter dybe. Men det kan også være et farligt område.
Pludselig snublede Danelle og faldt cirka 20 meter ned i en kløft. Hun landede på fødderne og faldt ned på en høj. Danelle var sej og i begyndelsen tænkte hun, at det ikke var så farligt. Hun trykkede sin hænder mod benene og pustede ud. Hun var ikke blevet lammet af faldet. Hun så sig omkring og tænkte, at det ville tage lang tid at klatre op herfra.
Siden indså hun, at hun ikke kunne stå op.
Danielle havde brækket sit bækken i faldet og kunne ikke bruge sine ben.
Taz var stadig oppe ved vejen og Danelle var alene. Og bange. Hun havde enorme smerter og bjergene var som en mur rundt om hende.
Kunne kun trække sig fremad
Hun vidste, at hun var nødt til at komme ud af bjergkløften hurtigt, eftersom det var vinter og koldt udenfor. Men hun kunne hverken gå eller stå, så hun begyndte at trække sig fremad.
Hver lille bevægelse gjorde ondt. Det venstre ben var helt ubevægeligt, men hun kunne bruge sit højre knæ til at skubbe sig lidt fremad. Men civilisationen var langt borte, og ingen kunne høre hende skrige.
Hun lagde sig på ryggen og drak det sidste vand i sin flaske. Hun lagde sine hænder mellem lårene for at varme dem. Til højre for hende var en vandpyt, og hun kunne lige strække hånden ud og droppe flasken i den. Hun ignorerede, at der kunne være bakterier i vandet.
Fik varme af Taz
Taz fandt sidenhen ned til Danelle, og hun var lettet over at få selskav. Hun lå ved siden af hende og kunne give lidt varme.
Det blev mørkt og endnu koldere. Danelle løftede sit hoved op og ned for at forsøge at få varmen. Da hun ikke orkede at bevæge sig mere, lå hun bare stille og kiggede mod stjernerne.
Hun havde aldrig set så mange stjerner foran sig.
Da hun vågnede næste dag så hun, at Taz lå ved siden af hende og legede med en pind. Hun begyndte at skrige på hjælp igen, og håbede at nogle forbipasserende skulle høre hende. Da hun kiggede op et øjeblik senere så hun, at Taz var væk.
Efter en time var han tilbage. Danelle forstod, at Taz meget vel kunne være hendes eneste redning. Så hun vendte sig mod ham og forsøgte at tale til ham, så han kunne forstå: “Taz, jeg er skadet og behøver hjælp. Kan du hente hjælp?”.
Hunden forsvandt fra stedet og Danelle var alene igen. Hun havde ingen anelse om Taz ville komme tilbage den her gang. Hun sagde til sig selv, at hun var dum. Taz var en hund, bare en hund. Han forstod intet.
Taz kom tillbage
Det blev mørkt igen og Taz kom tilbage, alene. Han var ingen magisk hund som kunne hente hjælp. Men Danella var glad for at få selskab og lidt varme af ham.
Der var nu gået to dage og to nætter siden Danelle gik ud for at løbe. Hun havde ikke set Taz længe, og troede at han havde efterladt hende.
Ved den her tid var hendes venner begyndt at blive urolige derhjemme og meldte hende forsvundet. Nogle mennesker var begyndt at lede efter efter og havde fundet hendes bil, men Danelle var langt fra bilen. Bego Gerhart var en af dem som ledte efter Danelle.
Han fandt Taz.
Han vidst, at man skal lytte til hunde for de ved ting. Taz nægtede at blive fanget og Bego bestemte sig for at følge efter hunden i stedet og se, hvor han ledte ham hen.
Et øjeblik senere så han hende nedenfor klippen. Taz var vendt tilbage til Danelle, så snart han så, at de andre mennesker havde set hende, og på den måde vist dem, hvor de kunne finde hende.
“Du har en rigtig fin hund”, sagde Bego, da han til sidst kom frem til Danelle.
Billederne ovenover er en rekonstruktion af hændelsen, her nedenfor er to billeder taget af den rigtige redning. Længst nede på siden, kan du se et interview med Danelle.
Hvilken fantastisk indsats af Taz! Han vidste præcis, hvad han skulle gøre og holdt sin ejer varm til han kunne skaffe hjælp.
Hvad skal vi gøre uden vores kloge hunde? Del gerne den her historie, hvis du også blev berørt.
[arve url=”https://www.youtube.com/embed/-SduaI06NoA” /]
