Dette billede er et af de mest triste, jeg har set. En hund forladt af sine ejere – stirrer ind i væggen, forstenet af skræk.
Hunden Cash turde ikke bevæge sig. Hun lå i sin egen urin på gulvet i kennelen og ville ikke spise, hvis nogen kiggede på hende. Hver gang en dør lukkede, fik lyden det til at gibbe i hende.
Hun havde mistet al tro på mennesker.
Tammy Graves er grundlægger af dyrerettighedsorganisationen The Haley Graves Foundation. Da hun var på vej ud på et besøg på en kennel, så hun Cash.
Hunden lå og rystede og havde hovedet mod en væg. Hun var rædselsslagen og var mere eller mindre overladt til sin skæbne.
Tammy blev rasende. Det var desværre ikke første gang, hun så en hund, der blev behandlet dårligt. Men der var noget ved Cash, der fik hende til at reagere ekstra voldsomt.
Hun besluttede sig for at skrive et opslag på sin Facebook-side:
“Det her er hvad der sker, når mennesker efterlader deres hund på en kennel. Denne hund vågnede glad op i morges i en varm seng eller sofa, ventede på morgenmad, hoppede ind i bilen og troede, at hun skulle køres i parken eller i værste fald dyrlægen.
I stedet endte hun et sted, hvor 275 hunde gør og vil slippes fri. Der lugter af død, og dørene smækker hele tiden. Dyr går forbi og kommer aldrig tilbage. Og hun aner ikke, hvad der venter hende. Hun ved bare, at hun ikke bad om at komme her. Hun bad ikke engang om at blive født til sine useriøse ejere.”
“I dag ligger hun her forstenet af rædsel, i en pøl af sin egen urin. Bange for at bevæge sig, bange for øjenkontakt, og tænker, at hun måske bare kan forsvinde ind i den her væg. For hvis hun gør det, kan ingen se hende, og så kan hun måske undgå denne frygtelige skæbne, der venter hende”, skrev hun på Facebook.
Tammy postede også et billede af Cash, der ligger mod væggen.
Kunne ikke efterlade hende
Hun vidste, at hun ikke kunne efterlade hunden der. Så nogle dage senere kom hun tilbage og hentede Cash. Hun besluttede sig også for at give hunden et nyt navn: June.
Det skulle vise sig, at June ikke helt havde mistet troen på mennesker. Da hun fik lov til at forlade kennelen, blev hun en helt ny hund. Hun var Tammy uendeligt taknemmelig. Men hun havde stadig noget tilbage.
June var syg efter at være blevet vanrøgtet i længere tid. Hun havde brug for flere behandlinger, før hun var klar til et nyt hjem.
Endte lykkeligt
June begyndte langsomt, men sikkert at få det bedre. Hun turde sågar gå hen og blive klappet af sin plejefar.
For denne hund endte det godt. Noget tid senere var hun rask og kunne adopteres af en ny, kærlig familie.
Desværre ender det ikke godt for alle hunde. Mange af de hunde, der kommer til en kennel, kommer aldrig ud igen. Hvis de ikke får en ny ejer, bliver de aflivet.
Derfor er det utrolig vigtigt, at man ALDRIG får en hund, hvis man ikke kan passe den.
Herunder kan du se en film om June.
[arve url=”https://www.youtube.com/embed/9hvjuYV4Rgs” /]
Alle dyr fortjener at have et godt hjem og en god tilværelse. Del gerne hvis du er enig!
