Hundens ejer døde og han ville ikke se nogen i øjnene – til en person møder hans blik

Når hele dit liv går i stykker, er du afhængig af støtten fra din familie og dine venner. Men hvis der ikke er nogen, som kan gribe dig, når du er i frit fald – hvad gør du så?

Rio, en 10-årig golden retriever-blanding, kom i en situation, hvor hele hans liv blev vendt op og ned.

Den gamle hund blev revet væk fra alt, han nogensinde havde kendt, da hans ejer pludselig døde.

Fra at have et trygt hjem og en ejer, han elskede, gik han til at blive sendt til en sterilt udseende kennel med helt fremmede mennesker.

Da Rios ejer døde, blev hunden taget til de frivillige på Detroit Animal Care and Control. Men efter at Rio kom, mærkede personalet, at noget var galt.

Den stakkels hund nægtede at spise, han lod ikke nogen røre ved sig, og han sad bare i et hjørne og kiggede ind i væggen.

Facebook/DetroitDogRescue

Efter at have levet 10 år med sin ejer var Rio både forvirret og knust.

Han kunne ikke forstå, hvorfor alt, han nogensinde havde kendt til, pludselig var taget fra ham. Nu var han bare en i mængden på et larmende, beskidt og ukendt hundehjem.

Rio sørgede i stilhed og hang med hovedet – det virkede som om, at han bare ville give op.

Personalet vidste, at de måtte gøre noget hurtigt, så de kontaktede Detroit Dog Rescue.

“Vi tager os af svære tilfælde, hunde som virkelig lider på hundehjem”, fortæller Kristina Millman-Rinaldi, chef for Detroit Dog Rescue, til The Dodo.

“Mange mennesker indser ikke, hvor intuitive og kærlige væsner hunde er. De føler de samme ting som mennesker, alt der sker omkring dem”.

Facebook/DetroitDogRescue

Men selvom Rio blev overført til Detroit Dog Rescues center, fik han det bare værre.

Rio havde helt mistet lysten til at leve. Han reagerede ikke, når nogen sagde hans navn. Han så ingen i øjnene, og han sad bare i et hjørne og kiggede ind i væggen.

Kristina på Detroit Dog Rescue vidste, at det eneste, der kunne hjælpe Rio, var at placere ham i en sikker og kærlig plejefamilie.

Redningsgruppen håbede, at en plejefamilie kunne give en følelse af normalitet for den sørgende og deprimerede hund.

Efter nogle samtaler kontaktede Kristina en frivillig, som hed Ryan Callahan, og hans hustru Tashia. De hørte om Rios historie, og uden tøven besluttede de sig for at adoptere Rio.

Selvom de havde deres to egne hunde og en anden plejehund, ville familien Callahan hjælpe til.

Facebook/DetroitDogRescue

“Det var bare den rigtige hund, det rigtige sted, det rigtige tidspunkt”, siger Ryan.

Da Rio kun ind i Callahans hjem, begyndte han straks at vise tegn på bedring.

For første gang trak Rio sig ikke væk, når nogen rørte ham; Det var næsten som om, at hunden kunne mærke, at Ryan og hans hustru var der for at hjælpe ham.

For at sørge for, at den 10-årige hund havde det godt, gjorde de et værelse i stand til Rio på Ryans hjemmekontor.

I den første uge kunne Ryan, som arbejdede hjemme, knytte sig til Rio og stille få ham til at føle sig tryg i sine nye omgivelser. Det tog ikke lang tid, før Rio hvilede trygt ved Ryans fødder og hoppede op i hans skød – altid med øjne fulde af glæde og taknemmelighed.

Facebook/DetroitDogRescue

“Hver gang vi går ud med ham, logrer han med halen, og han elsker at tage i skoven med os”, fortæller Ryan.

Ryan har været igennem så meget, så Detroit Dog Rescue og familien Callahan tager sig god tid, når det gælder om at finde ud af, hvordan hundens fremtid skal se ud.

Men forhåbentlig finder Rio snart en permanent familie, hvor han trives og får masser af kærlighed.

Familien Callahans indsats har i hvert fald bidraget til, at Rio har det meget bedre i dag!

“Jeg håber, at hans nye liv – uanset hvor det bliver – vil blive endnu bedre end det, han kom fra”.

Facebook/DetroitDogRescue

I en tid, hvor mange dyr bliver mishandlet og overladt til deres egen skæbne, varmer det ekstra meget om hjertet, når man læser om de helte, der faktisk findes og vier en stor del af deres liv til at hjælpe dyr, som har det svært. 

Del gerne artiklen videre på Facebook og skriv en kommentar, hvis du også vil hylde dette gode eksempel!