Du kan have en, du kan have flere.
Men gode og nære venner er virkelig det bedste i verden – bare spørg en hundeejer!
Julio og hans bror Sam havde længe drømt om at anskaffe sig en hund sammen, og de glædede sig til at byde et nyt, dejligt medlem velkommen til familien.
Og i 2012 valgte de endelig at købe en 8 uger gammel Grand Danois, som de gav navnet Duke. En Grand Danois er en venlig og kærlig hunderace, som er meget loyale over for deres ejere.
Duke var ingen undtagelse, og allerede fra første dag blev han Sam og Julios bedste ven.
Men juleaften, da Duke fyldte 1 år, indtraf katastrofen. Hvad der skulle have været en dejlig weekend, blev hurtigt forvandlet til et mareridt.
Duke blev lukket ud i haven som sædvanlig – men hunden forsvandt sporløst og kom ikke tilbage.
Julio og familien ledte i flere måneder, men fandt aldrig Duke, selvom han både var registreret og chippet.
Ejeren Julio og Sam var selvfølgelig sønderknuste.
De blev ved med at lede efter deres elskede hund i dage og måneder, men de fandt ingen spor af Duke.
“Vi søgte langt fra hvor vi boede og håbede, at hans hoved pludselig ville poppe frem bag et hegn eller noget”, siger Julio til Fox 25.
Men nu springer vi to år frem i tiden, til 2015. En dag kom landmanden David Walker hjem til sin gård i Navasota, Texas, og han blev mildt sagt overrasket, da han så en stor hund sidde uden for sit hus. Det var en stor Grand Danois.
”Det var helt vanvittigt”, siger David til Fox 25.
I løbet af to år havde Duke gået næsten 600 kilometer væk fra sit hjem. Eftersom Duke var chippet, kunne David tage ham med til dyrlægen for at finde ud af, hvem ejerne var.
Og i marts 2016 var det endelig tid til, at Julio og Sam kunne genforenes med deres bedste ven!