Jessica fandt en lille skabning i haven, og historien udviklede sig meget hurtigt og uventet.
Det her er Jessica. Hun er en vaskeægte dyreven, som for et stykke tid siden oplevede noget meget usædvanligt.
Artiklen fortsætter under billedet.
En dag fik hun pludselig øje på noget mærkeligt i haven – det var et dyr, der normalt ikke hørte hjemme der.
– Noget fangede min opmærksomhed. En lillebitte ting, der lignede en rotte eller et egern. Så jeg gik tættere på og så, at den bevægede sig, fortalte Jessica til We Love Animals.
“Jeg havde aldrig set noget lignende på tæt hold”
Hun fortsætter:
– Jeg var chokeret, fordi jeg aldrig havde set noget lignende så tæt på. Så jeg googlede og fandt ud af, at det var en vild, østlig bomuldshalekanin. Så indså jeg, at den havde brug for min hjælp, for den kravlede bare rundt med lukkede øjne. Ørerne så ikke særlig muntre ud.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nu begyndte Jessica jagten på kaninens rede – og frem for alt: kaninens mor.
– Jeg tog handsker på, løftede den op og forsøgte at finde reden. Efter at have søgt i omkring 10 minutter fandt jeg den. Og derinde var der to andre kaninunger, så jeg lagde den bare tilbage og tænkte, at det var det. I løbet af de næste par dage gik jeg tilbage for at se dem. Så spredte jeg lidt noget pulver rundt omkring, for det har jeg læst, at man kan gøre for at se fodspor fra kaninmoren.
Artiklen fortsætter under billedet.
Forsøgte forgæves at finde kaninungernes mor
Men allerede næste morgen opdagede hun noget tragisk: kaninmoren vendte ikke tilbage.
I det øjeblik indså Jessica også, at de små kaninunger havde brug for hjælp. De var tynde og fik ikke den næring, de havde brug for.
– Det var der, jeg kom til den erkendelse, at jeg var nødt til at tage dem med ind, for jeg ville ikke have, at de skulle dø, siger Jessica.
Hun lavede en lille æske, som hun lagde et varmetæppe i. Så gik hun ud og samlede de små kaniner op og lagde dem i den varme og bløde æske, inden de alle gik indenfor til Jessica.
Da hun havde fået de små liv ind i sit hjem, gik Jessica ud i haven igen.
Årsagen? Hun havde set, at der stadig var pels i reden, hvilket sandsynligvis var fra kaninungernes mor.
– Jeg tog noget af moderens pels med, fordi jeg tænkte, at det ville være en god måde at akklimatisere dem på.
Jessica læste op og indså, at hun var nødt til at fodre de små unger med mælk tre til fire gange hver dag.
Artiklen fortsætter under billedet.
Gav kaninungerne kattemælk
I stedet for kaninmorens mælk fik de mælkeerstatning, som ellers normalt gives til killinger.
Det fungerede godt i starten, men viste sig at være svært.
– Det var hårdt at holde dem i live. Jeg var meget ked af det, fordi to af dem døde. Efter det var jeg meget paranoid. Jeg troede også, at denne kaninunge skulle dø. Hver gang jeg gik ud, forberedte jeg mig på at se en død kaninunge, når jeg kom hjem. Jeg var så bange.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men Jessica nægtede at give op.
Hun brugte tre til fire timer hver dag på at fodre sin kanin – som blev større og større.
– Da hun blev lidt ældre, gav jeg hende grønne blade. Jeg var også nødt til at vænne hende til vejret udenfor.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kaninen voksede op hos Jessica – blev sluppet ud i naturen
Om natten blev kaninen holdt indendørs, men om dagen fik den lov til at komme ud i haven. Ifølge Jessica udviklede de begge et meget tæt og kærligt forhold. Hun gav kaninen navnet Honey.
– Jeg tror, hun så mig som sin mor, fordi jeg har opdraget hende, fra hun var en lille unge, siger Jessica.
Som hver dag gik, indså Jessica, at kaninen tilbragte mere og mere tid udenfor. De vidste sikkert begge, hvad det hele skulle ende med.
En skønne dag flyttede kaninen hjemmefra – for aldrig mere at vende tilbage. Hun hørte til i naturen, og det vidste Jessica.
– Men jeg så hende faktisk to måneder senere i min baghave. Hun så sund ud, hun var stor. Jeg føler mig som en mor, der har sendt sit barn på college eller noget. Det føles trist, men jeg er også klar over, at det måtte ske. Hun har det trods alt bedre i sit naturlige miljø i naturen, siger Jessica.
Hvor er du godhjertet, Jessica! Du er virkelig en ægte dyreven!
Del gerne artiklen for at hylde hendes indsats!
