Katten Emma forsvandt for 16 år siden: Sådan blev hun mirakuløst genforenet med sin ejer

Katten Emma forsvandt pludseligt, og de første par dage og uger havde hendes ejer måske et håb om at se hende igen, men samtidig med der årene gik, forsvandt håbet også.

Denne hjertevarme historie er dog en god påmindelse om, at man aldrig skal give op.

For efter 16 års savn er hun nu genforenet med sin ejer, der nok ikke kunne tro sine egne øre, da hun fik livsændrende og chokerende opkald fra Dyrenes Beskyttelse.

Det var Lillian Guldberg Jespersen, som arbejder på internatet på Fyn, der gjorde et stort arbejde for at finde frem til ejeren.

– Vi kigger på øremærket for at aflæse det.I gamle dage, der brugte man en tang til at lave øremærkninger og nogle af bogstaverne kan efter mange år ligne hinanden. Så vi prøver at aflæse efter bedste evne og søger efter i begge katteregistrer, og vi prøver med forskellige bogstaver og tal-variationer, forklarer hun til Newsner Danmark.

Efter lang tids søgen, fandt de endelig frem til kattens lykkelige ejer, og hun kunne næsten ikke tro på, hvad der blev sagt i røret gennem telefonen.

– Hun var meget mundlam til at starte med og var sådan ‘ja, jeg har mistet en kat, men det er virkelig mange år siden’, forklarer Lillian Guldberg.

Lillian beskrev katten for kvinden og sendte derefter et billede af den, hvor det så blev bekræftet, at der var tale om den rette kat til den rette ejer.

Var adopteret fra internat

Ejeren fortalte historien om, hvordan hun havde adopteret Emma fra et internat, som hun var frivillig på for mange år siden.

– Hun var meget overvældet og rørt af, jeg rent faktisk ringede, fordi jeg stod med denne her kat, siger Lillian Guldberg Jespersen til Newsner Danmark.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Ejeren var ikke den eneste, der var følelsesmæssig påvirket af sagen. For når Lillian lykkedes med at finde ejeren i sådan nogle tilfælde, har det en stor betydning for hende.

-Jeg bliver altid meget rørt. Og hvis man snakker med mine kollegaer, så er jeg ikke til at holde ud den første stykke tid, griner hun.

Svært at leve med uvished

Især når der er tale om et dyr, der bliver genforenet med sin ejer efter så mange år, er det noget, der vækker begejstring på internatet.

– Jeg brugte fem minutter, hvor jeg rendte rundt og sagde ‘Oh my god! Det er så vildt’. Jeg gik rundt og fortalte alle, der var på arbejde, at jeg måske havde fundet ejeren. Jeg var meget oppe at køre, og blev også meget rørt, når jeg finder ejerne på denne her måde. Jeg bliver rørt på deres vejene, fordi det er bare så fantastisk at få sin kat hjem, forklarer hun.

Lillian er selv katteejer, og hun kender derfor til bekymringerne deres pludselige eventyr rundt omkring i den store verden kan medføre:

– Uvisheden er forfærdelig at gå med. En ting er hvis man finder den kørt ned eller på en eller anden måde selv giver den fred, så ved man, hvad der er sket, men når de forsvinder på den måde, må man leve med uvisheden, og det er meget svært.

Katten er hjemme hos sin ejer nu efter de har været adskilt i 16 år og har det godt.

Sikke en fantastisk historie. Hjælp os gerne med at rose hende for hendes god arbejde og ønske katten Emma velkommen hjem i kommentarfeltet på Facebook.