Ikke alle tror på skæbnen, men også dem som ikke gør, har sommetider svært ved at forklare visse ting, som sker i livet. Hændelser, som lader til at have en mening. Det som skete for Nicole Grimes er et eksempel på en sådan hændelse.
Nicole var 10 år gammel, da hun fik en hundehvalp af sin mormor. Hunden fik navnet Chloe, og Nicole elskede hende som en bedste ven.
Nogle år senere, da Nicole var fyldt 14, fik hendes far arbejde inden for kundeservice og tilbragte ofte dagene med lange telefonsamtaler hjemmefra. Samtidig var Chloe i en periode, hvor hun gøede meget, hvilket forstyrrede farens arbejde.
Chloe var for støjende at have hjemme, når Nicoles far forsøgte at passe sit arbejde, hvilket betød, at familien måtte tage en svær beslutning, som indebar at finde en ny familie til Chloe. Dette knuste selvfølgelig Nicoles hjerte.
Syv år senere…
Syv år senere, da Nicole var flyttet hjemmefra og blevet voksen, besluttede hun sig for at adoptere en hund at tage sig af. Hun var aldrig stoppet med at savne lille Chloe, og da hun så, at der fandtes en race som hendes på hundehjemmet, tøvede hun ikke et sekund.
“Den så præcis ud som Chloe, den her hund var bare mindre og havde ingen tænder”, fortæller Nicole.
Adopterede sin barndomshund
Efter at en dyrlæge havde kigget på hunden, viste det sig, at det faktisk var præcis samme hund. Chloe var kommet tilbage til sin bedste ven, efter alle årene.
“Inderst inde vidste jeg det”; siger Nicole i programmet Zooland.
Det her er jo helt utroligt. Som sagt, nogle genforenes man med senere i livet, og så er det svært ikke at tro på skæbnen. Del gerne, hvis du er enig.
