Kvinde får specielle gaver fra kragepar – efter hun har hjulpet dem med at overleve vinteren

Tango Steinke flyttede for et par år siden ind i et nyt hus, og kort efter opdagede hun, at hun havde to meget interessante naboer.

Nemlig et kragepar.

Som den dyreven hun er, besluttede Tango sig for at forsøge at blive ven med dem – noget som gik meget bedre, end man nogensinde kunne forestille sig.

Da Tango Steinke flyttede til sit nuværende hjem i Virginia, USA, lagde hun ganske hurtigt mærke til, at hun delte grund med to andre.

Foto: TikTok/ Tangobird

Et par krager havde slået sig ned i nærheden af hendes hus, og hun gjorde alt hun kunne for at møde dem med kærlighed og venskab.

– Da de dukkede op spontant, kastede jeg jordnødder til dem, jeg fodrede allerede andre fugle og egern, så at fodre kragerne også var det eneste rigtige, har hun fortalt til the Dodo.

Foto: TikTok/ Tangobird

Svært med mad gennem vinteren

Da den første vinter i det nye hus kom, begyndte kragernes mad at slippe op. Så dukkede de op hver dag for at spise, og sommetider tog de endda deres kragevenner med.

Efter et stykke tid begyndte de at melde deres ankomst og kradsede på Tangos vindue, indtil hun kom med mad.

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: TikTok/ Tangobird

Hun hjalp dem gennem vinteren, og da knopperne på træerne var tilbage og foråret kom, viste parret, hvor taknemmelige de var.

Begyndte at give Tango gaver

De tog en lille sten med til Tango som tak, og snart begyndte det at strømme ind med gaver fra parret.

Tango fortæller, at de i dag kommer med gaver cirka en gang om måneden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Nogle af gaverne kragerne har givet Tango Foto: TikTok/ Tangobird

Forholdet til kragerne voksede sig stærkere, og snart bemærkede Tango noget fantastisk.

Hendes nye venner havde fået udvidet familien og var blevet forældre.

Kragerne er gerne barnepiger

Hun forklarer, at de i dag er mere end bare naboer, og at de faktisk bekymrer sig om Tango og familien.

– Det er blevet til mere end bare at fodre krager i haven, de følger os til busstoppestedet om morgenen, de plejer at hænge ud på legepladsen og vigtigst af alt, de skriger og slår alarm, hvis et af mine børn falder, siger hun til the Dodo og fortsætter:

– Jeg ved ikke, om de bare kigger efter dem, eller om de ikke stoler på mig som forælder, men de er aldrig langt væk, når vi er ude.

Begyndte at lægge videoer på nettet

Tango deler ofte videoer med sine venner på TikTok, og der har hun fået tæt på 190 000 følgere og 5 millioner likes.

Her er en lille samling af det, fuglene har samlet til hende gennem årene:

Her spiser familien lidt søndagsbrunch sammen:

Hvilken utrolig historie!

 

Læs mere om...