Kvinde redder påkørt ”hund” – snart viser væsenet sig at være noget helt andet end hun troede

Gode intentioner kan sommetider føre til store overraskelser.

De allerfleste dyrevenner er ivrige efter at forsøge at hjælpe, så godt man kan, hvis et dyr skulle komme til skade.

Uanset hvilken situation man er i, stopper man op og forsøger at finde ud af, hvor den bortløbne eller skadede kat, kanin eller hund hører hjemme.

Præcis sådan var det for en ung kvinde i Mexico, skriver Mirror.

Bevidnede en ulykke

Hun var ude på vejene, da hun pludselig så, hvordan bilen foran påkørte et dyr, men i stedet for at stoppe, fortsatte bilen bare videre.

Som den dyreven hun er, handlede Andrea hurtigt og løftede straks den skadede ”hund” ind i bilen.

Hun råbte efter hjælp og kørte i al hast til dyrlægen for at give sin nyfundne ven hjælp. På vejen derhen voksede hendes følelser og empati for ham.

Foto: Twitter/ @andreaathie

Kælede i bilen

I et forsøg på at trøste ham, sad hun og klappede og forsøgte at nusse ”hunden.”

Men da de nåede frem til dyrlægen, fik hun lidt af et chok.

Det var nemlig ikke en hund, hun havde fundet, men en prærieulv.

Fik navnet Pancho

Det ændrede dog ikke det faktum, at hun ønskede at hjælpe ham, og at hun følte stærkt for dyret.

”Han var ikke aggressiv. Han lod os tage hånd om ham, men vi vidste jo, at det var et vildt dyr, som ikke kunne bo hos os,” siger hun til Mirror.

Foto: Twitter/ @andreaathie

Desværre havde Pancho, som Andrea døbte ham, meget omfattende indre skader.

Tror at det skete af en årsag

Dyrlægerne gjorde alt i deres magt, men til sidst var Andrea nødt til at sige farvel til prærieulven.

Selvom Pancho ikke overlevede, er hun taknemmelig over, at hun fik lov at møde ham.

”Pancho kom for at demonstrere vigtigheden af at hjælpe dem i nød, med små handlinger kan vi ændre meget, og Pancho viste det. Lige nu er det præcis, hvad vi mennesker skal gøre – hjælpe hinanden, gøre den gode gerning uden at være så nøjeregnende,” siger hun til sitet.

Hvilket stort hjerte du har, Andrea!