For et par år siden opdagede Alice Gille en tynd, lille hvid hund, som gik langs motorvejen.
Det var som om, at hunden ledte efter mad, for den nærmede sig skraldespandene i nærheden af en kirkegård.
Alice kom tæt nok på til at se, at tæven forsøgte at stimulere sin mælkeproduktion – så den måtte have hvalpe i nærheden.
Den hvide hund, som Alice begyndte at kalde “Mama Angel”, var fyldt med lopper og tæger.
Men da hunden så Alice, begyndte den at logre med halen for første gang i lang tid.
Alice fik lyst til at tage hunden med hjem, men hun vidste, at de små hvalpe ikke ville overleve uden deres mor.
I stedet skyndte Alice sig hjem for at hente loppemedicin og udstyr til at fjerne tægerne.
Da Alice kom tilbage til kirkegården, hvor hun sidst havde set “Mama Angel”, fandt hun hunden sammen med sin mandlige følgesven, Charlie.
Alice fodrede og behandlede begge hunde og gik så over til et nærliggende hus for at se, om nogen kendte noget til hundene.
En mand ved navn Carl sagde, at hundenes ejer, en ældre kvinde ved navn fru Carey, var død få uger forinden.
Hun døde kort før, at “Mama Angel” fødte sine hvalpe. Fru Carey lå begravet på kirkegården, fortalte Carl. Hun lå under en stor buket blå roser.
Ifølge Carl besøgte “Mama Angel” hver dag sin afdøde ejers grav, som om hun ventede på, at hun skulle vågne.
Ingen i byen vidste dog, hvor hvalpene var, men Carl bad Alice om at spørge Careys nevø, som hjalp med at fodre hundene. Nevøen lod Alice gå ind i huset, hvor fru Carey havde boet for at finde hvalpene.
Men Alice fandt intet spor af liv.
Nogle timer senere sad hun i bilen sammen med Carl.
“Der er hun!”, sagde Carl og pegede nogle hundrede meter frem. “Mama Angel” stod ganske rigtigt ved vejen.
Alice skrev på Facebook:
“Men hun løb gennem haven for at komme væk fra bilen uden at indse, at det var os. Jeg sandsede bilen og spurgte Carl: “Carl, plejer du at bede?”
“Ja, frue.”
“Vil du bede med mig?”
“Absolut.”
Og der sad vi to fremmede, langt fra hinanden på alle måder, med lukkede øjne og bad til højere magter om, at noget skulle føre os til den fine hundefamilie, særligt for fru Careys skyld”, skriver Alice og fortsætter:
“Vi kørte tilbage på vejen og standsede med jævne mellemrum for at lede efter “Mama Angel”. Pludselig så vi hende. Hun vidste ikke, at vi kunne se hende, så hun sneg sig ind under et gammelt skjul. Pludselig kom tre små hvalpe ud, sultne, men taknemmelige for, at mor var tilbage.”
Til sidst fik Alice, som arbejder på Southern Pup Rescue and Retreat, fat i “Mama Angel”, charlie og deres tre små hvalpe, Jaclyn, Kate og Farrah.
Hvalpene og forældrene blev adopteret taf nye, kærlige familier, fortæller Alice.
Heldigvis endte historien lykkeligt!
Se gerne denne fantastiske redningsindsats i videoen herunder:
Along the country highway stood a young, emaciated, white shepherd mix, scavenging for food beside a cemetery. I had to…
Publicerat av Alice Gill den 6 december 2015
Del meget gerne historien videre med alle dyreelskere, du kender – jeg er sikker på, at de ville blive glade af at læse dette!
