Kvinden redder lille kattekilling: Opdager hurtigt sin store fejl

Martine Vos er en ægte dyreven og i sin fritid hjælper hun katte, som af den ene eller anden grund ikke har et kærligt hjem. Takket være Martine Vos store hjerte har mange katte fået et bedre liv, men forleden fik hun noget af en overraskelse, da hun tog afsted for at redde en lille killing.

Martine Vos er frivillig hos Cat Shelter Limburg, som er et internat i Belgien, der tager sig af hjemløse katte.

I sidste havde hun en oplevelse, som hun nok ikke glemmer lige med det samme.

Det skriver The Dodo.

En mand ringede til internatet og fortalte, at han havde fundet en sort kattekilling, som så ud til kun at være få dage gammel.

Manden ville gerne have, at de frivillige kom forbi og hentede den lille kat, så Martine Vos tog straks afsted for at komme den til undsætning.

Det viste sig dog hurtigt, at tingene ikke var helt, som de først så ud til. Da Martine fik killingen i hænderne, føltes den nemlig ikke som hun troede:

“Da jeg tog ungen i mine hænder, virkede hun rigtig stor og føltes anderledes, end en kattekilling ville føles”, siger Martine Vos til The Dodo.

Foto: Cat Shelter Limburg

Bagefter kiggede Martine Vos på killingens ansigt og syntes faktisk heller ikke, at den havde det samme udtryk som en kat.

Derfor besluttede Martine Vos at tage katten med til en dyrlæge, som måske kunne finde ud af, hvilket dyr der egentlig var tale om.

Heller ikke dyrlægen kunne svare sikkert på dette spørgsmål. Men det kunne medarbejderne hos et vildtreservat i nærheden heldigvis.

Da de undersøgte det lille kattedyr, fandt de ud af, at det faktisk var en lille ræveunge. Ræveunger er åbenbart lidt mørkere som små og har et katteagtigt udtryk.

Martine Vos var meget begejstret over den lille ræv:

“Jeg er virkelig interesseret i vilde dyr. Og fordi mit efternavn er “Vos”, som betyder “ræv” på hollandsk, var det min drøm at møde en ræv i virkeligheden. Så det var en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg havde denne lille ræveunge i hænderne og reddede den fra en sikker død”, siger Martine Vos til The Dodo.

Den lille ræv er nu hos eksperter i vilde dyr, som tager sig godt af hende, til hun er stor nok til at blive sluppet fri i naturen.

Hvor er det dejligt, at der findes mennesker som Martine Vos, som tager sig af hjælpeløse dyr uden ejere. Hun fortjener at blive hyldet for sin fantastiske indsats. Like og del gerne denne artikel med dine venner på Facebook, så Martine Vos får den anerkendelse, som hun virkelig har fortjent.