Kvinden ruller bilruden ned for at tage foto af elgen ude på marken – hører gråd og kigger nærmere

Dyrlæger, zoologer og andre vildteksperter er ofte indblandede, når dyr skal reddes fra forskellige svære eller ualmindelige situationer. På en måde har de udviklet en speciel måde at forstå dyr på, uden at kommunikere som vi mennesker gør det.

Der findes også en anden kategori bestående af dyreejere, som føler, at de forstår vores firbenede venner, når de miaver eller gør. Endelig findes der en tredje kategori – som bare er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og desuden har en speciel fred over sig, som hjælper dyret til at slappe af.

Denne historie handler om en kvinde i den mellemstore provins Saskatchewan i Canada. Da Jodean Howie for nyligt kørte i sin bil mod jobbet, kørte hun som sædvanligt ad landevejene. Pludselig så hun noget storvildt ude på marken.

Det var to elge, troede hun først, indtil hun kiggede lidt nærmere.

Hun så, at det var en mor og en elgkalv, og at de stod nær hinanden. De stod tilpas tæt til, at Jodean kunne tage et flot billede af de stillestående dyr. Det var omkring nu, at hun hørte et skrig ved hegnet, som forhindrede dyrene i at komme ud på vejen.

Græsset var højt og først havde hun svært ved at se, om der fandtes flere dyr der. Da hun tog et nærmere kig, indså hun, at yderligere en elgkalv fandtes der – og den havde fået sit ben viklet ind i metaltrådene.

– Jeg indså, at den sad fast, siger hun til CBC.

Den stakkels elgkalv kunne ikke komme løs – og havde sit ben direkte op i luften.

Det var som om, at kalven havde forsøgt at hoppe gennem indhegningen med det ene ben forrest. Jodean besluttede sig straks for at forsøge at få kalven fri.

Men eftersom elgmor stod så tæt på, var Jodean meget forsigtig – hun ville ikke angribes selv. Derfor nærmede hun sig kalven langsomt og forsigtigt.

Da hun kom frem, klappede hun kalven langsomt og sagde: “Du behøver ikke længere at være bange.”

Hun tog fat i metaltrådene i indhegningen og lykkedes med at få benet viklet ud. Kalven sprang op og løb hen til sin mor og søskende, og Jodean gik tilbage til bilen for at fortsætte turen til arbejdet.

Hvilken dyrehelt! Og hvilket held for kalven, at den rette kvinde på det rette sted dukkede op på landevejen.

Del gerne for at hylde Jodean for hendes flotte indsats!