Denne historie dukkede tilfældigt op på min Facebook for et par dage siden, og handler om en landmand, en dreng og en lille hund. Landmanden skal sælge nogle små hvalpe, og drengen er interesseret i at købe en af dem.
Drengen er især interesseret i en lille halt hund, hvilket landmanden i begyndelsen ikke kan forstå. Men så svarer drengen noget, som viser, at han forstået meget mere end de fleste af os andre.
Jeg ved ikke, om historien er sand, men den har en fantastisk pointe, som jeg gerne ville dele med jer.
En landmand havde nogle hvalpe, han var nødt til at sælge. Derfor lavede han et skilt, hvorpå han skrev, at han havde fire hundehvalpe til salg. Herefter sømmede han skiltet op på en pæl ude ved vejen. Da han var i færd med at slå det sidste søm i pælen, kunne han mærke, at nogen trak i hans overalls. Så vendte han sig rundt, og kiggede direkte i øjnene på en lille dreng.
“Undskyld mig”, sagde drengen, “jeg vil bare gerne købe en af dine hvalpe.”
“Tjaaah,”, sagde landmanden mens han kløede sig i håret, “disse hvalpe kommer fra fine forældre, og koster mange penge.”
Drengen sænkte hovedet et øjeblik. Herefter stoppede han sin ene hånd langt ned i bukselommen, og tog en hel håndfuld småmønter op, som han holdt op til landmanden.
“Jeg har 39 kroner. Er det nok til at få lov til at kigge på hvalpene?”
“Selvfølgelig”, svarede landmanden og piftede efter hundemor, “Kom her, Doris!”
Doris kom løbende ned af trappen til huset efterfulgt af fire små pelsbolde. Drengen pressede ansigtet mod hegnet. Hans øjne var fyldt med glæde, da han så de små hvalpe.
Mens hvalpene hoppede rundt, fik drengen øje på noget, som kiggede på ham inde fra huset. En anden lille pelsbold kom langsomt løbende, men denne lille hvalp var betydeligt mindre end de andre. Den kæmpede sig ned af trappen, og begyndte på en noget underlig måde at halte sig frem mod de andre hunde, og prøvede ihærdigt at indhente dem…
“Jeg vil have den der”, sagde den lille dreng og pegede på den haltende hvalp.
Landmanden satte sig på hug ved siden af drengen og sagde: “Lille ven, jeg tror ikke, at du vil have den hvalp. Han vil aldrig nogensinde være i stand til at løbe og lege med dig, ligesom de andre hvalpe kan.”
Da drengen hørte, hvad landmanden havde sagt, tog han et skridt væk fra hegnet, strakte sig ned og begyndte at rulle sit ene bukseben op. Da han gjorde det, blottede der sig en stålramme, som var fastgjort på begge sider af hans ben, og som var fastgjort til en specialfremstillet sko.
Drengen kiggede op på landmanden og sagde: “Altså, jeg løber heller ikke specielt godt, og jeg tror, at hvalpen har brug for nogen, som forstår dens situation.”
Med tårer i øjnene bøjede landmanden sig ned og tog den lille hvalp. Herefter gav han hunden til drengen.
“Hvor meget koster den?”, spurgte drengen.
“Ingenting”, svarede landmanden, “man kan ikke sætte pris på kærlighed. Verden er fuld af mennesker, der har brug for nogen, der forstår en.”
Del denne historie med dine venner, så flere kan læse om denne fantastiske lille dreng 🙂
