Landmanden Rasmus mødt af forfærdeligt syn: 35 får og lam dræbt af ulv

Et chokerende syn mødte landmanden Rasmus Buhl, der har lammeproducenten Hedelykke Lam i Give.

For han har mistet 17 får og 18 lam efter et brutalt ulveangreb.

– Da jeg kommer derned, så kan jeg se, at der ligger et dødt får, og ser flere og flere og møder små lam, der lægger og spræller på marken, fordi de er blevet bidt i kroppen og hovedet, forklarer han til Newsner Danmark og fortsætter:

– Vi går igang med at aflive dem, vi lige hurtigt kan få fat på. Så ender vi op med 14 får og 13 larm, der er døde.

Sidenhen er flere af de stakkels dyr mistet livet, og antallet er nu steget til 17 får og 18 lam.

-Jeg var ikke i tvivl om, at det var et ulveangreb, siger Rasmus Buhl.

Foto: Hedelykke Lam

Forsøger at finde en løsning

Landmanden har sidenhen haft en ulvekonsulent fra Miljøstyrelsen ude til gården, og han fortæller, at han ret hurtigt kunne konstatere, at der var tale om et ulveangreb.

– Det er frygteligt at komme ud og finde sine dyr så ilde tilredt, siger Rasmus Buhl.

Han har sidenhen delt et opslag på Facebook, hvor man kan se nogle af de stakkels dyr.

Bemærk: Billederne er ikke for sarte sjæle!

Så blev det vores tur igen. 14 drægtige får og 13 lam dræbt ved ulveangreb i Bække.

Posted by Hedelykke Lam on Friday, March 8, 2024

Samtidig mener han dog, at det er vigtigt, at der er plads til alle slags dyr i naturen:

– Jeg er også af den holdning, at vi skal forsøge at leve i fællesskab, fordi ulven skal være her, og jeg er nødt til at finde ud af, hvordan det skal løses, forklarer landmanden og fortsætter:

– Derfor har jeg forsøgt at få tilskud til et ulveafvisendehegn, men de regner først med at kunne give svar i maj måned.

Dyrene er sidenhen flyttet fra marken, og om cirka 14 dage, kan de komme hjem igen, og der har Rasmus Buhl sørger for ekstra sikkerhed til de nu skræmte dyr:

– Når de kommer hjem, så har vi to vogtehunde, som skal passe på dem, så håber vi, det går.

Sikke en forfærdelig sag. Vi håber, de finder en løsning.

Del gerne artiklen, så flere kan blive opmærksomme og passe på!