Sønderjyde blev træt af naboens hunde – så tog han en fatal beslutning

En nabostrid om undslupne hunde blev den sidste søndag i 2018 for meget for en mand i Sønderjylland, da han igen oplevede en anden landsbyboers hunde på sin grund.

– Jeg ville køre dem ad Helvede til, for jeg gad ikke have dem rendende mere. Når man bliver gal, så bliver man gal.

Sådan lød en 42-årig mands forklaring på, hvorfor han bortførte tre af sin nabos hunde og slap dem løs på en mark nær en motorvej på Fyn. Det skriver Jydske Vestkysten.

Ifølge avisen var manden så træt af naboens hunde, der tit kom løbende ind på hans grund og ind i hans hus, at han endte med at kidnappe tre hund og lukke dem ind i en lukket trailer.

– Så de blev kørt til Fyn og sluppet ud på en mark. Så var der en chance for, at jeg ikke havde dem rendende i min have de næste tre timer, siger den 42-årige mand.

Bortførelsen endte dog på en frygtelig måde. De tre hunde – Spot, Molly og Princess – blev sat af på rastepladsen Lillebælt Syd ved Nørre Åby. Her løb de tre hunde forvirrede hunde rundt, og det endte fatalt for Princess. Hun løb ud på vejen, hvor hun blev kørt over og dræbt på stedet. Bilen blev totalskadet, men heldigvis kom ingen mennesker til skade.

Efterfølgende er politiet blev inddraget i sagen, hvor den 42-årige mand nu er sigtet.

– Jeg kan bekræfte, at vi har sigtet en mand for at have “bortført” hundene; altså vi har sigtet ham for hærværk ved at have taget hundene til sig, og transporteret dem og lukket dem ud på en motorvej ved Lillebæltsbroen, siger politikommissær Henning Markussen til Jydske Vestkysten.

Exit mobile version