Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Mand smugler taske ind på sygehuset til sin døende hustru, dage senere dør hun i fred

Døden er noget, næsten ingen af os vil tænke på, men hvis du vidste, at din tid snart ville komme, ville du så have et sidste ønske?

Ville du besøge et særligt sted eller møde en bestemt person?

Eller måske har du et husdyr, du ville sige hej til en sidste gang?

De fleste med husdyr ved, at båndet mellem mennesker og dyr kan være mindt lige så stærkt som båndet mellem mennesker. 

Alligeel er det ikke mange sygehuse, der tillader besøg fra husdyr, ikke engang for de, der aldrig kommer derfra.

For nogle, som ligger på deres dødsleje, kan et farvel til ens elskede husdyr være meget svært og næsten umuligt.

Det er meget trist. Der må jo være en måde, patienter kan se deres husdyr på, uden at det udsætter andre patienter for fare.

Sidste år delte Mellifluous_Username en historie på Reddit, hvor han fortalte om sin døende hustru og hendes sidste ønske.

Den berørte mig så dybt, at jeg nu gerne vil dele den med jer.

Sygehuset, hvor hun lå, tillod ikke dyr, men da hun bad om at se sin hund Bella en sidste gang, tog han sagen i egne hænder.

dog suitcase
© Austin Kirk/Flickr

“Min hustru lå på sygehuset efter en meget svær operation, som et par dage senere ikke virkede til at være gået så godt, som vi havde håbet. Prognosen så ikke godt ud. Hun kunne tale, men hverken spise eller drikke. Hun var helt afhængig af drop og stærk smertelindring. En gang lykkedes det hende at overtale mig til at smugle vores hund med ind på hendes stue, så hun kunne se hende “en sidste gang”.

Vores hund Bella er en 20 kilo tung Australian Shepherd, og det skulle vise sig, at hun passede perfekt i en almindelig kuffert.

Jeg pakkede hende ned med lynlåsen åben og lod hende være i bilen, til vi kom frem til sygehuset. Da vi kom frem, ‘forklarede’ jeg til hende, at jeg skulle åbne om nogle minutter, og at hun snart skulle se sin mor.

Utroligt nok begyndte hun hverken at gø eller knurre. Da jeg gik forbi receptionen, forklarede jeg bare, at jeg havde lidt ting med til at gøre min hustrus indlæggelse mere bekvem. ‘Intet problem’, svarede de.

“Da jeg kom ind, lå min hustru og sov. Jeg åbnede tasken, og Bella sprang straks op i sengen og lagde sig forsigtigt over hendes bryst, helt uden at rykke ved alle slangerne og droppet. Hun lagde sig, så hun så direkte ind i min hustrus øjne og lå helt stille i cirka 20 minutter, til min hustru vågnede og begyndte at jamre af smerte.

Bella begyndte straks at slikke på hende og peb stille, som om hun vidste, at vi ville blive afsløret, hvis hun gøede. 

Min hustru krammede hende i næsten en time og smilede hele tiden. 

Vi blev overrasket af en sygeplejerske, men hun blev så rørt, at hun lovede ikke at sladre.

Da min hustru faldt i søvn, pakkede jeg Bella ned i kufferten igen. 

Min hustru sov sørgeligt nok ind få dage senere. Hver gang jeg finder kufferten frem (eller alle andre kufferter), tror Bella, at hun skal møde hende igen.”

WikimediaCommons

Jeg er så glad for, at hun fik chancen for at møde sin elskede hund Bella en sidste gang. Alle burde få deres sidste ønske opfyldt, og de burde ikke behøve at snyde for at få det.

Del gerne denne sørgelige, men smukke historie med alle, du kender, som elsker hunde og forstår, hvor vigtige de er for os!

Topbillede: mroach/flickr

 
 

Læs mere om...