Da Mehmet skulle begraves i sin hjemby, var Cesur at finde ved hans side. Han nægtede at forlade sin ejer. Han stod der, side om side med sin bedste ven. Trofast og fast.
Da det var tid til begravelsen, og Mehmets kiste skulle bæres ud til graven, viste Cesur vejen.
Efter begravelsen tog Ali Cesur med hjem, og hver dag herefter begav hunden sig ud på sine daglige gåture – og hver gang kom han hjem igen efter et stykke tid. I Danmark ville det nok have været umuligt at lade en familiehund vandre frit rundt på den måde, men jeg antager, at de boede på landet.
Men uanset hvad – en dag valgte Ali at følge efter Cesur. Han var selvfølgelig nysgerrig efter at finde ud af, hvad hunden lavede på sine daglige gåture, og i hvilken retning han gik.
Derfor fulgte Ali i Cesurs spor og blev meget overrasket, da de til sidst stoppede ved Mehmets grav.
Her satte Cesur sig ned og opholdte sig et stykke tid. Måske ville han bare vise respekt og hilse på sin ejer. Kirkegården graver fortalte Ali, at hunden havde gjort dette til sit dalige morgenritual. Ali blev selvfølgelig meget rørt og følte, hvordan kinderne begyndte at blive våde.
Far det øjeblik begyndte han at gå med Cesur hver morgen for at gøre hunden med selskab, mens de besøgte farens gravsted.
– Cesur har altid været en meget nobel hund. Han kommer til at bo hos mig.
Hvil i fred, Mehmet! Jeg kondolerer jeres tab, men samtidig er jeg glad for, at Ali og Cesur ærer Mehmets minde og besøger hans gravsted hver dag.
Cesur er virkelig en smart og dejlig hund!
DEL artiklen hvis du også mener, at Cesur er en skøn hund!