Helt ærligt, hvor langt ville du orke at rejse hvert år for at møde din elskede?
Mange af os har sikkert besøgt en partner, venner og familie som befinder sig 14 000 kilometer borte, men det kræver ikke så mange anstrengelser.
Vi sætter os på et fly, tager en lur og vågner, når det er tid til at lande.
Den trofaste mandlige stork Klepetan derimod – han flyver tusindvis af kilometer hvert år(!) for at møde sin handicappede kærlighed, som ikke kan flyve.
Historien om Klepetan og Malene er fortællingen om kærlighed og hengivenhed, som slår alle odds.
I slutningen af marts kommer storken Klepetan tilbage til den lille by Brodski Varos i det østlige Kroatien – præcis som han har gjort i 15 år.
Klepetan flyver altid tilbage til sin elskede, efter at have tilbragt vinteren i Sydafrika. Han flyver til Kroatien for at møde kærligheden i hans liv, Malena.
Malena venter altid på Klepetan, og når han kommer, er hun klar til at starte med at lave flere små storke. Parret har allerede fået 62 unger. De har virkelig rigtig travlt hvert år!
Miljøforkæmpere har for lang tid siden sat sporingsudstyr på Klepetan, og det viser sig at han altid overvintrer nær Cape Town i Sydafrika – cirka 14 500 kilometer fra Malena.
Det tager ham lidt over en måned at klare rejsen. Storkeparrets langdistanceforhold har gjort dem til kendisser i Kroatien.
En lokal dyreven, Stjepan Vokic, adopterede Malena tilbage i 1993, da han fandt hende nær en dam, svært skadet af et skud fra en jæger.
Hun overvintrer i en lagerbygning, som Stjepan Vokickallar kalder et “improviseret Afrika”. I lagerbygningen findes en rede, varme og akvarium.
Om foråret laver Vokic en gigantisk rede til Malena på bygningens tag.
Klepetan, far stork, lærer ungerne at flyve, inden de flytter til det sydlige Afrika i begyndelsen af august.
I den tid Malena bor hos Vokic, plejer han hende og smører hendes fødder ind, så de ikke skal tørre ud, fordi hun er langt væk fra sit vådområde.
Vokic fortæller til AFP : ”Jeg tager hende med ud at fiske, fordi jeg ikke kan tage hende med til Afrika. Vi ser sågar TV sammen”.
“Hvis jeg havde efterladt hende i dammen den dag, havde rævene spist hende. Men jeg tror på skæbnen, så nu er jeg ansvarlig for hendes liv”.
Hvilken fin kærlighedshistorie! Den som siger, at dyr ikke har følelser bør læse dette!
Del gerne dette videre til alle dyrevenner derude!
