Gennem de sidste 18 måneder har politiet i Brighton, England, ledt febrilsk efter en person, som mistænkes for at stå bag 25 kattes død.
Nu menes politiet at have fået et gennembrud i efterforskningen.
Hver dag begås der mord. Sådan er vores tragiske virkelighed. Mennesker mister deres liv alt for tidligt, men også vores elskede dyr må ofre den højeste pris.
Lige nu foregår en omfattende politiefterforskning af den person som mistænkes at stå bag 25 kattes død gennem de seneste 18 måneder i Brighton.
Angrebene på kattene i området har rystet såvel ejerne som beboerne, hvilket har skabt enorm panik blandt indbyggerne.
Men nu menes politiet at have fået et gennembrud i efterforskningen, skriver The Daily Mail.
52-årig mand anholdt
En 52-årig mand er nu blevet anholdt, efter en kat blev angrebet og dræbt i lørdags.
– Vi forstår, hvor tragisk disse kattes dødsfald har været for både ejere og organisationer, som arbejder for dyrs velfærd, og vi er fast besluttet på at få frem, hvad der er sket for at give disse mennesker svar, siger politiinspektør Chris Thompson til mediet.
Politiet fortæller også, at de nu overvåger området, hvor kattene er fundet døde, og hvor de menes at have befundet sig lige før deres død.
Efterlyser personer
De fortæller også, at de senere løslod den 52-årige mand mod kaution og nu leder efter nye informationer i sagen, specielt efter folk som har set noget.
Nu må vi håbe, at politiet snart finder den skyldige, så kattenes ejere endelig kan få fred. Hvil i fred, elskede katte!