Den her historie udspiller sig altså i sommeren 2017, men jeg synes, at den er så god, at den kan læses om og om igen! Budskabet må vi minde os selv og alle andre dyrevenner om!
Men selvom Melanie ville hjælpe en ensom hund, så var hun også selv i en lignende situation. Ifølge The Dodo havde den 72-årige mormor mistet sin livspartner. Desuden var den Staffordshire-terrier, som havde været en stor trøst for hende i sorgen også gået bort.
Hun følte sig ensom.
– Jeg var nede og følte mig lidt deprimeret. Mine børnebørn kom over til mig en aften og sagde: Mormor, du har brug for nogen, som kan holde dig med selskab. Du kan ikke bare sidde her alene, siger hun til The Dodo.
Svaret blev Jake.
Præcis som Melanie havde Jake været ensom i et stykke tid. Da Melanie spurgte efter den ældste hund, blev hun præsenteret for Jake af personalet. Jake havde boet der i lang tid. Han var gammel, ramt af kræft og hudproblemer. Og Melanie besluttede sig straks for at adoptere ham.
– Melanie kom ikke til os for at få fat i en frisk og ung hund, men fordi hun ville redde et liv og give ubetinget kærlighed til en hund i nød, skriver centret på deres facebookside.
Den 12-årige hund kom med hjem.
Melanie bekymrede sig ikke om, at dyrlægeomkostningerne måske ville blive høje i forhold til Jakes hudkræft, at han var døv og delvist blind.
Hun ville bare tage sig af en hund i nød. Og give den masser af kærlighed.
Nu er Jake faldet til i sit nye hjem. Se hvor skønt, han har det nu:
– Hver dag griner jeg lidt. Nu er det ikke så ensomt. Jeg tror, Jake ved, at jeg elsker ham, fordi han sommetider kommer hen til mig og beder mig klø ham bag øret. Og når han snuser til mig. En hund, som ikke ved, om han er elsket af nogen, gør ikke sådan, fortalte hun til The Dodo i sommeren 2017.
Jeg er så glad for, at begge de her gode væsener har reddet hinanden! Dette er klart et bevis på, hvor meget et kæledyr kan betyde for et menneske.
Nu deler vi dette videre for at hylde en sand dyreven!