Selvom det kan virke ret logisk, at hunden burde føle skyld, når den har lavet narrestreger, er det slet ikke tilfældet.
For når man ser, hvad den har lavet, handler med derefter og sætter den på plads. Og det er tydeligt, at hunden ved, at den har gjort noget forkert. “Nej!” “Fy!”
Straks efter kommer blikket. Men det er ikke et tegn på, at den skammer sig. Det er faktisk noget mindre kompliceret: den er bange.
Det er Dr. Alexandra Horowitz, som blandt andet har skrevet Inside of a Dog: What Dogs See, Smell and Know, som kommer med denne påstand.
I sin bog skriver hun blandt andet om hundens kognition, altså blandt andet følelser. Hun baserer sine undersøgelser på baggrund af et studie fra 2009, “Disambiguating the ‘guilty look’: salient prompts to a familiar dog behavior”, hvor forskere undersøgte, hvordan mennesker tolker hunde gennem et “menneskeligt filter”. Med andre ord fejlfortolker vi mennesker hundenes følelser på baggrund af, hvordan vi selv ser ud og handler alt efter, hvad vi føler.
Fejlfortolkning af hundens signaler
Til iflscience forklarer Dr. Horowitz, at hundens “skamfulde blik” er et pragteksemplar på et af de signaler, som vi mennesker fejlfortolker.
“Jeg ser på en hund, som viser skyldblikket, og for mig ser den skamfuld ud. Det gør den virkelig! Vi er skabt til at se det på den måde, så det er ingens fejl.”
Alle hundeejere kender det blik, som Dr. Horowitz kalder “skyldblikket”: hunden rykker lidt tilbage, og man ser det hvide i øjnene, når den ser op på dig. Nogle gange trækker den ørerne tilbage, slikker i luften eller gaber. Men disse signaler er ikke skam eller skyld, det er en måde for hunden at vise, at den er bange eller angst, hvilket vi fejlfortolker.
Hundes hjerner er kodet anderledes end menneskers
I Horiwitz studie fra 2009 forklarer hun tydeligt, at mennesker har en tendens til at pålægge hunde menneskelige karaktertræk. Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvordan studiet er blevet udført, kan du købe det her, men vi har forenklet pointen fra opsummeringen lige her:
Hun fandt frem til, at hunde, som viser “skyldblikket”, faktisk er bange for at få skældud af deres ejere snarere end at føle skyld. Med andre ord er det ikke hundens egen handling, der får dem til at agere. Reaktionen kommer ud fra, hvordan de tror, at ejeren reagerer.
Dr. Horowitz forklarer også, at det er usandsynligt, at hundene tænker på samme måde som os. Deres hjerner er kodet markant anderledes – selvom de ofte minder meget om os. En afgørende forskel er, at de ikke reflekterer over tanker og handlinger. De tager ikke stilling til, om de har gjort noget forkert.
Hun forklarer videre, at der er overvejende beviser for, at visse dyr planlægger fremadrettet og husker episoder, der allerede er sket. Men problemet er, at der ikke er lignende beviser for, at dette gør sig gældende for hunde, selvom de er i stand til at huske. Men at de skal handle ud fra disse minder på samme måde som mennesker er altså forkert.
Menneskeliggørelse af hunde
“Hundene husker ikke i ord. De taler ikke om det. Tænker de på hændelser, når de ligger og venter på dig? Det ved vi ikke. Selvom vi ville elske at vide det,” siger dr. Horowitz.
Vi har ofte en tendens til at menneskeliggøre hunde, deres følelser og hukommelse, og derfor tilskriver vi dem personligheder, hvad de kan lide og tænker.
Men ifølge Dr. Horowitz er det faktisk helt naturligt, når vi står over for noget, vi ikke helt kan forstå. Vi bruger menneskelige forklaringer og overfører dem til hunden, selv om man ikke kan forklare hundens adfærd fra et menneskeligt perspektiv.
Så viser hunden skyld? Måske. Måske ikke.
Vil du fremover agere anderledes, når din hund har gjort noget forkert? Tøv ikke med at dele disse oplysninger med, der er i kontakt med hunde, så de også kan læse om professorens betragtninger