Nu bliver historien om Arthur til bog: “Tårerne flyder, når jeg tænker tilbage på det”

Det begyndte med at Mikael Lindnord, som var leder for det svenske team, gav ham en kødbolle. Mindre end 20 timer senere løb Arthur rundt i dyb mudder sammen med Mikael. Da udøverne gik over til kano troede alle, at Arthur ville vende om, men til alles store overraskelse fulgte han efter.

Mikael besluttede sig for at tage Arthur med hjem til Sverige, og nu lever den forhenværende gadehund hos ham i Örnsköldsvik.

– Mit stærkeste minde er da vi skulle padle i 14 timer og blev tvunget til at forlade ham gøende ved strandkanten. Da vi havde padlet et stykke ud i vandet, hørte vi, hvordan han kastede sig selv i vandet og begyndte at svømme. Jeg tog ham i op i mit skød og han fulgte med os i mål. Jeg kan stadig grine, når jeg tænker på det, siger Mikael til Expressen, her to år senere.

Nu har Mikael skrevet en bog om den utrolige hændelse, som blev en verdensnyhed – og gjorde Arthur til en verdensstjerne.

Foto: Facebook

– Kontakten vi har, er helt unik. Det er fantastisk at have nogen, som har sådan en tillid til mig, siger Mikael, som håber på, at bogen kan berøre endnu flere mennesker, end hvad historien allerede har gjort.

– Det er det gode ved historien, den er sand. Den kan næsten lyde for god til at være sand, men den er ikke opfundet på nogen måde, siger han til Expressen.

Del gerne historien, hvis du også synes, at dyr er nogle af de mest trofaste, der findes på jorden.

Exit mobile version