Nu kommer fåreavler med opråb om ulve i Danmark

Fåreavler Morten Thøgersen har fået bidt flere af sine får ihjel af ulve, og nu kommer han med et stærkt opråb til politikerne.

Det er nu efterhånden en realitet, at der er ulve i Danmark, og det er på både godt ondt, at det vilde rovdyr har gjort dets indtog i Jylland.

Blandt andet melder hundeejere ud om, at der kan være frygt for at lufte de firbenede på grund af omstrejfende ulve, der nærmer sig.

Men også som fåreavlere er det ikke just en fornøjelse, at ulvene nu er blevet en del af hverdagen, og det kan især Morten Thøgersen fra Vemb skrive under på.

Ulve angreb får

I midten af januar var han ude for, at 17 af hans får blev dræbt af en ulv til trods for, at de går bag et ulvesikret hegn. Fredag fik han så besøg af ulvene igen, og her mistede Morten Thøgersen 13 får, der dog ikke var sikret bag hegn.

– Hvis politikerne synes, at det skal være hverdagskost at være landmand på den her måde, så synes jeg kraftedme, at de sover i timen. Hvad skal jeg gøre? Det bliver kun værre og værre det her, siger han opgivende til TV 2.

Debatten om ulvene i Danmark raser i øjeblikket løs i Danmark, og flere politikere har efterhånden meldt sig i debatten, hvor Inger Støjberg blandt andet slår fast, at hun ikke mener, der skal være ulve herhjemme.

Minister kommer med opråb

Desuden har Pia Kjærsgaard også meldt sig i koret, og på Newsner Danmarks Facebookside skriver hun, at “Ulve skal slet ikke være i Danmark. Der er ikke plads til ulve i vores lille dejlige land.”

Det ulveangreb, der fandt sted den 17. januar er faktisk det første angreb på husdyr, der er sket bag ulvesikret hegn, hvilket har fået minister Jeppe Bruus til at reagere.

Ministeren mener nemlig, at “sådan et ulveangreb må i min optik ikke ske”, og at situationen med den øgede mængde af ulve, skaber en ny situation.

Minister indkalder til møde

Det er for ham vigtigt, at fåreavlere og andre med husdyr kan være trygge ved, at dyrene er i ulvesikrede indhegninger, lyder det i et skriftligt svar fra Jeppe Bruus.

Ministeren fremfører derfor, at det bør undersøges, “om der kan gøres noget for at forbedre de ulvesikrede hegn”, og at han derfor har indkaldt de danske fåreavlere til et møde.

Hvor er det skræmmende, at ulvene kommer så tæt på – hvad kunne den gode løsning være?

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Jan tør ikke længere gå tur med hunden af frygt for ulve

° Politiker med vildt forslag: Send ulve over til Sjælland

 

Læs mere om...