Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Nu opretter USA offentlige registre over dyreplagere

I USA har man i lang tid kunnet se dømte seksualforbrydere opført i et nationalt register. Nu er man også begyndt at implementere lignende registerdatabaser for dømte dyremishandlere.

Dyrevenner over hele USA hylder de nye registre, som til dato findes i delstaterne Tennessee, New York og Cook County.

I Tennessee overvåges registret af Tennessee Bureau of Investigation (TBI), og alle kan finde data i det. Registreringsdatabasen indeholder navne, billeder, fødselsdato og hvilken form for forbrydelse personen blev dømt for, da dommen faldt.

Personen, der bliver dømt for dyremishandling, er at finde i registreringsdatabasen i to år, men hvis en person gentager sin forbrydelse, bliver dyremishandleren opført i registret i yderligere fem år.

Suffolk County i delstaten New York var først i landet med at oprette et lokalt register over dømte dyremishandlere.

– Vi ved, at der er en meget stærk sammenhæng mellem dyremishandling og vold i hjemmet. Næsten alle seriemordere starter med at torturere dyr, så på en måde kan man sige, at vi beskytter menneskeliv, siger Jon Cooper, der arbejder med lovgivning i Suffolk County.

Registerdatabasen har modtaget kraftigt støtte af dyrevenner i USA, og mange ønsker nu et nationalt register, der omfatter hele landet.

Hvad synes du om denne registerdatabase? Skulle vi indføre noget lignende i Danmark? Del artiklen og fortæl, hvad du mener!