Hunden er menneskets bedste ven, de fleste mennesker elsker dem med hele deres hjerte. Når vi bestemmer os for at byde et nyt husdyr velkommen i familien, så er det selvfølgelig for at de skal blive en del af familien.
Det er vigtigt at give hunde den nødvendige kærlighed, tryghed og opmærksomhed de behøver.
Denne fiktive historie er et vældigt godt eksempel på dette – den viser, at en hunds tillid ikke er noget man skal lege med!
Et gift par med tre børn, var fast besluttet på at adoptere en Golden retriever. Straks blev hunden og børnene bedste venner, de legede altid sammen og beskyttede hinanden.
Hun var meget intelligent, han lærte hurtigt nye tricks og kommandoer. Oftest var det børnene som lærte hunden alle de nye ting. Det var tydeligt, at den lodne hund trives i familien. Men meget hurtigt efter adoptionen, begyndte han på en usædvanligt adfærd; hunden sad hver nat udenfor forældrenes soveværelse.
Moren og maren sov med døren helt åben og snart indså den, at hunden altid stod ude foran deres værelse.
Hver nat stod han der, med sine store og flotte brune øjne, og stirrede på dem. Tydeligvis sov han ikke om natten, men om morgnen var han den første som hilste på alle i huset.
Eftersom familien tidligere havde adopteret to hunde og aldrig havde oplevet noget lignende, undrede de sig over, om der kunne være noget galt med hunden, om han ville advare familien eller om han måske var syg.
De tig ham til dyrelægen, men fik svaret, at deres firbenede ven havde det helt fint, hunden var sundheden selv. Det var her de bestemt sig for, at tage tilbage til hjemmet, hvor de havde adopteret hunden, for at finde ud af årsagerne til den mærkelige natlige adfærd.
De ansvarlige på hundehjemmet havde muligvis en forklaring – svaret efterlod familien med et knust hjerte. Årsagen var den forrige ejer pludseligt havde forladt hunden et nat, så han kunne forlade hunden uden at se den i øjnene. Ejeren kom aldrig mere tilbage.
Hunden forstod ikke, hvad der var sket, hvor var ejeren taget hjem. Da han vågnede var hans omgivelser helt anderledes. Hun frygtede, at alle han knyttede sig til, skulle forlade ham om natten, og derfor sov han ikke.
Heldigvis var familien kommet til en familie, der aldrig ville lade ham i stikken. Desværre fandtes rædslen stadig hos hunden, og det var derfor han ikke sov om natten, og stod ved ejernes dør; så at han kunne sikre sig, at de aldrig skulle efterlade ham.
Familien kunne ikke holde tårerne tilbage, da de hørte historien, og de tænkte på, hvordan de kunne hjælpe deres pelsklædte ven.
For at han skulle få selvtilliden og tilliden til familien tilbage, lagde den en lille hundekurv ved siden af forældrenes seng. De ville vise, at de ville have hunden nær og at de aldrig ville forlade ham. Det tog en hel del tid at vænne sig til de nye rutinerne.
Efter uger indså dens ejer, at hunden sov trygt. Siden dengang har hunden levet lykkeligt og heldigvis var han kommet til mennesker, som elsker ham og behandler ham som et familiemedlem. Jeg ønsker, at alle hunde kunne være lige så heldige at finde mennesker, der virkelig elsker dem!
Og hvorfor skal du dele denne hjerteskærende historie videre?
Jo, alle husdyr indebærer et stort ansvar, så inden du køber en hund/kat/hamster eller hvad det nu kan være – spørg dig selv, om du virkelig har tid, orker og har lyst til at tage dig af det, de er ikke legetøj! Dyr er væsner som kender og fortjener hele universets kærlighed. Elsk dem og jeg lover, at du kommer til at vinde en trofast ven!
