Arkivfoto: Pixabay - Hunden på billedet har ikke noget med historien at gøre.

Opdagede ildevarslende lugt: Heltehund redder familie i Nordsjælland

En vaks hund reddede natten til fredag sine ejere, da den opdagede, at der var noget helt galt.

I den søde juletid før den store dag, har mange danskere travlt med at forberede juleaften. Her bliver menuen planlagt, de sidste gaver pakket ind og julegodterne bagt. De fleste gange er det fryd og gammen, men det kunne have gået helt galt, da en familie fra Vejby i går havde forberedt julehyggen.

Beboerne i huset havde kogt klejner om aftenen, men selvom de havde slukket gryden med olie, var der alligevel gået ild i gryden. Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Fordi gryden var slukket, troede beboerne, at de sagtens kunne gå i seng, men mens de sov sødt, udviklede ilden sig.

Heldigvis for dem, kunne husets hund fornemme, at noget ikke var som det skulle være. Derfor løbe den vakse hund klokken 3:10 om natten ind og vækkede sine ejere. De kunne hurtigt konstatere, hvad der var galt, og fik ringet efter hjælp.

Beboerne blev undersøgt for røgforgiftning på stedet, men på grund af hundens hurtige reaktion, var det ikke nødvendigt, at de kom på hospitalet.

Hvor er det bare en fantastisk hund, den familie har! Den reddede familien fra ilden og røgen. Del for at hylde den vakse hund!